Gennemfører STUK mange tilsyn på steinerskoler?

Ja og nej.
Under hensyntagen til den lovgivning steinerskolerne drives under, gennemføres der overordnet set ikke flere tilsyn på steinerskoler end på skoler generelt. Dog kan der i perioder med stor opmærksomhed fra offentligheden på skoleformen være en højere tilsynsaktivitet på steinerskoler end sædvanligt, da det er politisk bestemt, at der skal holdes særligt fokus, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynsplan, 2023: ‘”Ud over den planlagte tilsynsaktivitet gennemfører styrelsen i løbet af året en række enkeltsagstilsyn, som styrelsen indleder på baggrund af konkrete henvendelser, presseomtale og lignende”. 
Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK), under Børne- og Undervisningsministeriet, fører tilsyn med alle landets folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsuddannelser. Hvert år gennemføres ca. 300 tilsyn. Nogle tilsyn er tematiske eller risiko- eller indikatorbaserede og omfatter flere skoler i samme tilsyn, imens andre er rettet mod enkeltsager. Tilsyn skal sikre, at skolerne lever op til lovgivningen og forholder sig til alle dele af den lovgivning, som skoler virker under. De fleste steinerskoler er prøvefrie skoler, og lidt over en tredjedel af landets prøvefrie skoler er steinerskoler. Det betyder, at tilsyn med skolernes løfteevne og om de står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke kan gennemføres ved at se på eksamensgennemsnit for afgangselever. I stedet indgår et udvalg af skolerne ofte, når der gennemføres tematiske tilsyn med de prøvefrie skoler.
Gennem de seneste år, hvor Steiner HF er blevet en del af gymnasielovgivningen, har de 5 Steiner HF- skoler været igennem et omfattende tilsyn for nyoprettede gymnasier i 2018-2019, og i 2024 har et tematisk afsluttende tilsyn været gennemført for at samle op på, om skolerne lever op til lovgivningen. Skolerne kom alle flot igennem dette tilsyn. Læs mere her: Steiner HF flot tilsyn
Steinerskoler er på den måde vant til tilsyn og arbejder målrettet på de eventuelle forbedringer, som et tilsyn peger på. Skolerne har en løbende god dialog med tilsynsmyndigheden.
I forbindelse med et meget langstrakt researcharbejde, som et produktionsselskab har udført til en kritisk dokumentar om steinerskoler, der sendes på TV 2, er der sket en markant stigning i tilsyn på steinerskoler, i den periode researchen har pågået. Det gælder både enkeltsagstilsyn og skærpede tilsyn. Det kan konstateres, at en stor del af disse tilsyn kan forbindes direkte med journalisternes research, som blev synligt på sociale medier og i netværket omkring skolerne i 2022.
Forældre er i forbindelse med researchen blevet opfordret til at henvende sig med klager til STUK – bl.a. på sociale medier. Da produktionsselskabet gik konkurs undervejs i perioden og har skiftet journalisterne ud flere gange, har forskellige journalister rettet henvendelse flere gange til STUK med de samme spørgsmål og søgt om aktindsigt i et meget omfattende materiale fra både steinerskoler og andre skoler. Efterfølgende har TV 2 søgt samme og flere aktindsigter i en efterprøvning af produktionsselskabets materiale. Denne aktivitet har samlet set ført til markant flere og grundigere tilsyn. Dels på grund af øgede forældrehenvendelser, der fik aktiviteten af tilsyn til at stige i 2022 og dels, fordi STUK i april 2024 besluttede at gennemgå alle 14 steinerskoler og indlede en række tilsyn efter den markant øgede opmærksomhed fra forældre, medier m.fl. jf. STUK’s tilsynsstrategi.
Før 2022 udgjorde enkeltsagstilsyn på steinerskoler ca. 4,5% af det samlede antal enkeltsagstilsyn på frie skoler, imens de efter 2022 har udgjort 10,5%. En gennemgang af afslutningsbrevene for alle tilsyn viser, at STUK indledningsvist gør opmærksom på, at de ikke er en klageinstans, og af deres afsluttende konklusioner kan det konstateres, at der i 80% af sagerne ikke er rejst kritik af skolens undervisningsforhold eller andre centrale dele af den pædagogiske praksis.
Hovedparten af de tilsyn, der er ført, omhandler klager i forbindelse med udskrivning af børn. Det er her væsentligt at bemærke, at der i samme periode er vedtaget nye regler i forbindelse med udskrivninger (§4a om børns rettigheder indført i friskoleloven i 2021), som alle skoler har arbejdet med implementering af, og som alle lovfortolkere har skullet finde måder at håndtere i praksis (STUK’s webinarer, nye vejledninger, rådgivning osv.). Ny lovgivning tager altid tid at implementere i procedurer og praksis.
Det kan således ikke, sådan som TV 2 fremstiller det gennem en opgørelse af tilsyn på steinerskoler i forhold til andre friskoler, konkluderes, at det øgede antal tilsyn er tegn på, at der er særlige problemer på steinerskoler. Dette begrundes dels, at ingen andre skoleformer har været udsat for samme intensive opmærksomhed i så langstrakt en periode, men også i, at STUK ikke kan og skal føre tilsyn med alle skoler jf. Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: ’STUK har ikke mulighed for at være til stede på alle skoler og institutioner i Danmark. Derfor føres der kun planlagt tilsyn med et mindre antal af skoler og institutioner, som på en række politisk bestemte målepunkter (kvalitetsindikatorer) udviser lavere kvalitet end andre skoler.’
Den øgede tilsynsaktivitet på steinerskoler kan ikke henføres til, at skolerne præsterer dårligt i kvalitetsindikatorer, men at skoler, der har været udsat for en omfattende opmærksomhed fra et produktionsselskab og TV 2 igennem mere end 3 år.
Tilsyn er en vigtig del af skoleudviklingen, både pædagogisk, organisatorisk og i driften af skolen. Tilsyn bidrager til, at skolerne kan holde sig opmærksomme og skarpe på deres status som frie skoler og frie gymnasier, der drives og tilrettelægger undervisningen med frihed og efter pædagogisk overbevisning jf. §1 stk. 1 i Friskoleloven og under gymnasielovgivningen som private gymnasier.
Skærpede tilsyn
Et skærpet tilsyn indledes, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har alvorlige bekymringer for skolens undervisning eller om skolen lever op til Friskoleloven. Læs mere her.
I perioden fra 2022 har styrelsen indledt to skærpede tilsyn på steinerskoler. Begge tilsyn er indledt efter kritik, som også er rejst i dokumentaren om steinerskoler. Det er substansen i denne kritik, der har ført til bekymring for de pågældende skoler. Styrelsen har jf. ovenstående henvisning en række vidtgående værktøjer, som de kan undersøge skolerne med ved et skærpet tilsyn. Flere af disse er også bragt i anvendelse på steinerskoler, hvor det ene skærpede tilsyn i skrivende stund er afsluttet, efter skolen har rettet tilfredsstillende op på de påbud, styrelsen gav, imens det andet tilsyn stadig pågår.
Del indlægget