Udarbejder eleverne selv deres lærebøger i steinerskolen?
Ja og nej. Af og til forlyder det, ‘at elever på steinerskoler selv laver deres lærebøger’, men faktisk bruger steinerskoler mange forskellige lærebøger. Samtidig er det helt korrekt, at eleverne laver deres egne arbejds-/periodehæfter, hvor de bearbejder det faglige stof både skriftligt og kunstnerisk. Denne undervisningsform skaber medejerskab af læringen og en indre motivation hos eleverne. Det styrker også elevernes deltagelsesmuligheder og demokratiske dannelse, fordi de selv er med til at træffe valg om, hvordan de vil udtrykke sig, bearbejde og lære.
Når der anvendes lærebøger i steinerskoler, kan der både være tale om udvalgte klassiske lærebøger, som dem man kender fra folkeskolen, men også eksempelvis læsebøger, som klasselæreren udvælger tekster og billeder til, eventuelt i samarbejde med eleverne, så de også her kan få medejerskab i bogen og samtidig opleve, at deres lærer har skabt et lille læseværk til dem som klassefællesskab. Sådanne læsebøger får en særlig værdi for eleverne og styrker helt naturligt læselysten.
Skolerne anvender ikke en-til-en de lærebogssystemer, der anvendes i folkeskolen, da disse forholder sig til Fælles Mål for folkeskolen.
En hjørnesten i skolefriheden er den pædagogiske frihed, som giver skolerne ret til at vælge metode, indhold og mål for undervisningen. Undervisningen leder hen til, at skolens undervisning samlet set skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men den følger egne undervisningsplaner, del- og slutmål (se fx undervisningsplaner på den enkelte skoles hjemmeside).
Hvordan og hvornår der skal arbejdes med temaer og hvilke arbejdsmetoder m.m., som anvendes, er forskellige. Valg af materiale og tidspunkter for introduktion af lærebøger kan således afvige fra folkeskolens Fælles Mål, og det må de gerne, så længe skolen sikrer sig, at eleverne er parate til at blive optaget på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Overgangstal fra steinerskoler viser, at eleverne i høj grad bliver optaget på ungdomsuddannelser, og at de klarer sig godt i videre uddannelse målt på karaktergennemsnit.
Læs mere om hvordan elever fra steinerskoler klarer sig her.
Udarbejder eleverne selv deres lærebøger i steinerskolen?
Ja og nej. Af og til forlyder det, ‘at elever på steinerskoler selv laver deres lærebøger’, men faktisk bruger steinerskoler mange forskellige lærebøger. Samtidig er det helt korrekt, at eleverne laver deres egne arbejds-/periodehæfter, hvor de bearbejder det faglige stof både skriftligt og kunstnerisk. Denne undervisningsform skaber medejerskab af læringen og en indre motivation hos eleverne. Det styrker også elevernes deltagelsesmuligheder og demokratiske dannelse, fordi de selv er med til at træffe valg om, hvordan de vil udtrykke sig, bearbejde og lære.
Når der anvendes lærebøger i steinerskoler, kan der både være tale om udvalgte klassiske lærebøger, som dem man kender fra folkeskolen, men også eksempelvis læsebøger, som klasselæreren udvælger tekster og billeder til, eventuelt i samarbejde med eleverne, så de også her kan få medejerskab i bogen og samtidig opleve, at deres lærer har skabt et lille læseværk til dem som klassefællesskab. Sådanne læsebøger får en særlig værdi for eleverne og styrker helt naturligt læselysten.
Skolerne anvender ikke en-til-en de lærebogssystemer, der anvendes i folkeskolen, da disse forholder sig til Fælles Mål for folkeskolen.
En hjørnesten i skolefriheden er den pædagogiske frihed, som giver skolerne ret til at vælge metode, indhold og mål for undervisningen. Undervisningen leder hen til, at skolens undervisning samlet set skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men den følger egne undervisningsplaner, del- og slutmål (se fx undervisningsplaner på den enkelte skoles hjemmeside).
Hvordan og hvornår der skal arbejdes med temaer og hvilke arbejdsmetoder m.m., som anvendes, er forskellige. Valg af materiale og tidspunkter for introduktion af lærebøger kan således afvige fra folkeskolens Fælles Mål, og det må de gerne, så længe skolen sikrer sig, at eleverne er parate til at blive optaget på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Overgangstal fra steinerskoler viser, at eleverne i høj grad bliver optaget på ungdomsuddannelser, og at de klarer sig godt i videre uddannelse målt på karaktergennemsnit.
Læs mere om hvordan elever fra steinerskoler klarer sig her.