Forskellige pædagogiske tilgange tager forskelligt udgangspunkt, både når det gælder tilgang til motivation og didaktiske præferencer. Nogle lægger vægt på at tænde den enkelte elev og styrke den indre motivation, andre lægger vægt på at styre efter læreplanen, evt. med præcise målbeskrivelser for læringsudbyttet (Andersen 2010). Sidstnævnte systematiske og mere styrende tilgang tager i højere grad afsæt i den ydre motivation med tildeling af forskellige former for incitament eller det modsatte, mens førstnævnte mere individcentrerede pædagogik i særlig grad retter sig mod at styrke den enkelte elevs interesser i relation til fagene.

Vi ved, at når læring drives af indre motivation, nysgerrighed og interesse, oplever elever og studerende mere ejerskab, autonomi og kompetence (Deci & Ryan 1985), og det kan vises, at mennesker lærer bedst, når de oplever, at det de arbejder med er relevant, og når de selv kan vælge deres tilgang. (Badoi-Hammami & Colareza 2023).

Det er til enhver tid et pædagogisk – og politisk – grundspørgsmål, om mennesket skal mødes, hvor det er, for at udvikle sig bedst muligt, eller om det skal styres i en sikker retning, der passer til de behov, der findes omkring det. Og det han­dler ofte om at finde en balance mellem de to.

Individcentreret pædagogik

Den individcentrerede pædagogik er historisk set en reaktion på en mere autoritær og indlæringsorienteret praksis, der var fremherskende i starten af det 20. århundrede. Denne nye tilgang betegnes også »reformpædagogik« og tegnes ikke mindst af den amerikanske uddannelsesfilosof Dewey, der argumenterede for, at læring skal tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og interesser, og at meningsfuld læring er aktiv, eksperimenterende og tæt på virkeligheden. Også steinerpædagogikken er kendt for en dyb interesse og indsigt i menneskelig udvikling og for en vilje til at fremme kreativitet og individuel tænkning. Steiner argumenterede for, at uddannelse skal tjene individet, og understregede vigtigheden af at udvikle frie mennesker, der kan handle ud fra egen moral og indsigt. Ifølge Steiner er motivation en indre drivkraft, knyttet til individets udvikling, selvforståelse og frie vilje.

Didaktiske valgs betydning: motivation i projektarbejde

Hvilke didaktiske tilgange og metoder giver bedst mulighed for at bygge på elevernes indre motivation, interesse og kreativitet? Der kan næppe herske tvivl om, at forskellige former for projektarbejde og problembaseret læring understøtter deltagernes autonomi. Der er naturligvis forskellige grader af autonomi. Det kan være, det er en lærer eller en lærebog der præsenterer det problem eller emne, der skal arbejdes med, og det kan også være at metoden er fastlagt på forhånd. I andre tilfælde lægges stor vægt på selve problemorienteringen, ved at elever eller studerende selv formulerer de problemer eller udfordringer, de kommer til at arbejde med. Det er så lærerens rolle at godkende disse som eksemplariske i uddannelsens sammenhæng, i betydningen fagligt meningsfulde. Men i alle tilfælde skabes der et rum, hvor den enkelte anvender den faglige viden og ikke blot får den fortalt eller overleveret.

Når problemer er relevante

Det kan være en stor fordel for motivationen, at deltagerne har mulighed for at arbejde med problemer, der er autentiske og relevante for deres egen virkelighed, og at læringen fungerer dialogisk og engagerer deltagerne. Det betyder, at det bliver mere oplagt at forbinde den nye viden med tidligere erfaringer og dermed opleve en dybere og mere varig forståelse og læring.

Således giver projektarbejde gode muligheder for at bygge på indre motivation og engagement, men som nævnt er ikke alle elever lige selvstændige og lette at motivere, og ikke alle undervisere har heller lige let ved at slippe styringen og fungere som facilitator og guide. Det er nok de færreste metoder, der anvendes i en pædagogisk og didaktisk rendyrket form, fordi elever og lærere, kulturer og kontekster er vidt forskellige. Og elever og studerende lærer også spontant, forskelligt og ikkelineært.

Bedre læringsudbytte

Forskning viser, at problemorienteret projekt­ar­­bejde kan give bedre læringsudbytte sammenlignet med traditionel undervisning. En und­­er­søgelse, der sammenlignede projektorienteret undervisning i matematik, viste at elever, der deltog i projektorienteret undervisning, opnåede signifikant højere resultater end dem, der blev undervist med traditionelle metoder (Holmes 2022).

Det er imidlertid værd at bemærke, at problem- og undersøgelsesbaserede pædagogiske tilgange i høj grad evalueres i relation til kvalifikationer som en del af den udbredte kvalitetsdagsorden på universiteterne, hvor det handler om at demonstrere effektivitet snarere end at skabe udvikling (Acton 2019). Der har således også været arbejdet med at vise, hvordan problemorienteret projektarbejde kan fremme det, man kalder 21. århundredes kompetencer, ikke mindst i relation til arbejdsmarkedet.

Forskning i problemorienteret tilgang

En større forskningsundersøgelse på RUC (Acton 2023) har undersøgt den problemorienterede tilgang, som netop antager, at de studerendes valg af et personligt interessant komplekst problem kan skabe fordybede lærings­processer. De kvantitative data viser et generelt mønster af højere præstationer i problemfokuserede projekter sammenlignet med kursusarbejde. Herudover belyser undersøgelsen via kvalitative udsagn, hvordan de studerende gennem arbejdet med problemorienteret læring stimuleres til at engagere sig aktivt i komplekse problemstillinger, andre mennesker og verden.

Fordomme om metoder

Alligevel kan undervisningstilgange og metoder være forbundet med nogle fordomme eller stereotype opfattelser (Andersen & Jakobsen 2017, s. 144). Gruppearbejde tillægges én type værdier, mens metoder med eksplicit lærerautoritet tillægges andre. Deweys læringstilgang er både blevet lovprist og kritiseret. Konservative tænkere har hævdet, at hans pædagogiske filosofi underminerer udviklingen af personlighedsdannelse og moral i undervisningen i USA, mens Dewey selv argumenterede for, at de pædagogiske tilgange, hans kritikere går ind for, netop er årsag til det forfald, de taler om (White 2015). Og der refereres indimellem til strengheden i fortolkningen af dogmer i Steiners pædagogik, selvom han selv lagde stor vægt på hensynet til det enkelte barns individuelle udvikling (Dhondt et al. 2015).

Didaktiske valg og menneskelig udvikling

Læring påvirkes af mange faktorer, både indefra og udefra, og det er vigtigt at støtte det enkelte menneskes tilgang, personlige evner og styrker for at give den højeste kvalitet i undervisning og uddannelse. Den tro en lærer kan bibringe sine elever på deres egne evner, har stor betydning, også i en mere systembaseret pædagogisk tilgang. Men det hjælper også at vælge didaktiske formater, der gør det muligt for den enkelte elev eller studerende at agere fagligt og inddrage eller tage udgangspunkt i sin faglig interesse og motivation. Det fremmer nogle af de menneskelige og sociale kompetencer, som efterspørges i samfundet i dag, herunder selvstændighed, kreativitet og samarbejde med andre.

Det gælder både for Dewey og Steiner, at de prioriterede mennesket over systemet. Det er faktisk muligt at vise, at værdien af individcentrerede tilgange ikke blot manifesterer sig i form af personlig udvikling, men også af fagligt niveau. Didaktiske valg handler ikke om fabrikation af læringsmål hos mennesker, men om faglig og personlig udvikling af mennesker som del af fællesskab og samfund. Det er og bliver svært – og måske også uhensigtsmæssigt – at sætte i system.

Referencer

Acton, R. 2023. Doing knowledge work differently: problem-based projects as encounters in coming-to-know. Higher Education, 86(1), 225-242.

Acton, R. 2019. Mapping the evaluation of problem-oriented pedagogies in higher education: A systematic literature review. Education Sciences, 9(4), 269.

Andersen, H.L. & Jacobsen, J.C. 2017. Til dannelse eller nytte? Frydenlund.

Andersen, H.L. 2010. Constructive alignment og risikoen for en forsimplende universitetspædagogik. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 5(9), 30-35.

Badoi-Hammami, M. & Colareza, C.C. 2023. The impact of self-detected learning strategies on achieving more effective learning outcomes, International Journal of Advanced Research 11 (Jul), 1037-1044.

Deci, E.L., & Ryan, R.M. 1985. Intrinsic motivation and self-determination in human behaviour. Plenum.

Dhondt, P., Van de Vijver, N. & Verstraete, P. 2015. The Possibility of an Unbiased History of Steiner/Waldorf Education? Contemporary European History., vol. 24,4, 639-49.

Holmes, D.W. 2022. Active Engagement: A Study of Project-Based Learning in the Math Classroom, Dissertation for the Doctorate of Education, Grand Canyon University.

Telfer-Radzat, K. 2024. Exploring alternative education: a comparison on 3 levels, Frontiers in education 6, 9.

White, B. 2015. Scapegoat: John Dewey and the character education crisis, Journal of Moral Education, 44:2, 127-144.

Hanne Leth Andersen

Rektor ved Roskilde Universitet, professor i universitetspædagogik.