Hvorfor har man så meget musik i steinerskolen?
Musikken i steinerskolen har alsidige opgaver. Den bidrager til det sociale fællesskab, giver den enkelte elev individuelle oplevelser, styrker hukommelsen, den gensidig forståelse og giver mulighed for fordybelse og nærvær. Musikken giver samtidigt et stort bidrag til skolens kulturliv og traditioner.
I musikken mødes det individuelle og fællesskabet. Musikken udgør således et vigtigt samlende undervisningsgreb for klassefællesskabet og dets socialisering. Fællesskabet styrkes ved, at alle spiller med, uanset den enkeltes niveau, og man bærer hinanden i samspillet. Det giver eleven en oplevelse af at kunne mere, end eleven egentlig kan.
Musikundervisningen gennemstrømmer de første skoleår undervisningen med sang og musik koblet sammen med kropslig bevægelse gennem hele skoledagen. Hver skoledag i grundskolen begynder med en fælles musikalsk aktivitet med sang og fløjtespil, senere på dagen ligger musik- og orkestertimer. Der arbejdes også tværfagligt f.eks. med nodelære og brøkregning i matematik i 4. klasse. Eleverne spiller som udgangspunkt i klassens orkester med de opnåede færdigheder, få eller mange. Alle elever spiller således som minimum et instrument, og modtager også individuel undervisning. I de ældste klasser arbejdes på tværs af klasserne i et symfonisk besat orkester. Der spilles til morgensang, optrædes til årstidsfester eller ved særlige lejligheder f.eks. overbygningens fælles orkesterturné.
Det er ikke målet at uddanne musikere, men at give eleverne indsigt i musikken, og de værktøjer den rummer, og ikke mindst at de får musikken med sig som en trofast og virksom følgesvend. (fra ’Musik i steinerskoler – en læreplansskitse’, 2023, Steinerskolerne i Danmark)
Læs mere her: Udgivelser – Steinerskoler (steinerskolerne.dk)