Er mobning ifølge steinerskoler forbundet med karma?
Nej. På steinerskoler anvendes læren om karma ikke som accept af eller forklaring på mobning. Ingen moderne pædagogik kan påstå, at det er det enkelte barn, der er årsag til hverken drillerier eller mobning. At give udtryk for noget sådant ville være ansvarsfraskrivelse og betyde, at barnet ikke fik den nødvendige hjælp. Det ville skade og kunne medføre varige mén for både den enkelte og for børnegruppen som helhed. Mobning opstår i kontekst og i dynamikker. Derfor vil enhver indsats i tilfælde af mobning rette sig mod fællesskabet og den samlede børnegruppe og ikke mod enkelte børn. Det gælder både i forebyggelse af mobning og i de tilfælde, hvor den opstår.
Steinerskoler arbejder aktivt med den sociale interaktion i klassen og har det inkluderende fællesskab i fokus for at styrke elevernes følelse af selvværd og respekt for andre mennesker. Det sker både gennem fagene og forskellige projekter (leg, ture, praktiske opgaver m.m.). Klasseledelse og udviklingen af et godt og sundt klassefællesskab er en central opgave for både klasselærere og faglærere og lærerne, der arbejder tæt sammen om hver enkelt klasse. Arbejdet med relationer, omsorgsetik og den enkelte elevs oplevelse af have autonomi og være kompetent og høre til et fællesskab er væsentlige hjørnesten i steinerpædagogisk praksis, og noget der kontinuerligt arbejdes med at udvikle.
Det ses både i temaer for internationale verdenslærerstævner for steinerlærere, hvor børns oplevelse af tillid, tilhør, bekræftelse og vækst har været i fokus, og ved en række temaeftermiddage, som alle skoler deltog i med EDUK i 2024, hvor Louise Klinge og Line Shakoors forskning om relationskompetence blev foldet ud med redskaber til lærerne, der kunne understøtte deres praksis. Senest på et fælles lærerstævne på tværs af steinerskoler i 2025 var temaet ‘Lærende fællesskaber og nabofællesskaber’. Her blev der bl.a. taget udgangspunkt i nyeste skoleforskning om beskrivelser af ‘kollektiv kreativitet’ i klassefællesskabet (jf. Lene Tanggaard, 2025).
Alle skoler opfylder lovkrav vedrørende UMV (undervisningsmiljøvurderinger), udfører trivselsundersøgelser og har aktive antimobbestrategier og tilknyttede handle- og opfølgningsplaner. Mange skoler har uddannede trivselsmedarbejdere, og samarbejdet i tilfælde af situationer med mobning omfatter både eksterne konsulenter og eksperter, kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning, Børns Vilkår m.fl.
Er mobning ifølge steinerskoler forbundet med karma?
Nej. På steinerskoler anvendes læren om karma ikke som accept af eller forklaring på mobning. Ingen moderne pædagogik kan påstå, at det er det enkelte barn, der er årsag til hverken drillerier eller mobning. At give udtryk for noget sådant ville være ansvarsfraskrivelse og betyde, at barnet ikke fik den nødvendige hjælp. Det ville skade og kunne medføre varige mén for både den enkelte og for børnegruppen som helhed. Mobning opstår i kontekst og i dynamikker. Derfor vil enhver indsats i tilfælde af mobning rette sig mod fællesskabet og den samlede børnegruppe og ikke mod enkelte børn. Det gælder både i forebyggelse af mobning og i de tilfælde, hvor den opstår.
Steinerskoler arbejder aktivt med den sociale interaktion i klassen og har det inkluderende fællesskab i fokus for at styrke elevernes følelse af selvværd og respekt for andre mennesker. Det sker både gennem fagene og forskellige projekter (leg, ture, praktiske opgaver m.m.). Klasseledelse og udviklingen af et godt og sundt klassefællesskab er en central opgave for både klasselærere og faglærere og lærerne, der arbejder tæt sammen om hver enkelt klasse. Arbejdet med relationer, omsorgsetik og den enkelte elevs oplevelse af have autonomi og være kompetent og høre til et fællesskab er væsentlige hjørnesten i steinerpædagogisk praksis, og noget der kontinuerligt arbejdes med at udvikle.
Det ses både i temaer for internationale verdenslærerstævner for steinerlærere, hvor børns oplevelse af tillid, tilhør, bekræftelse og vækst har været i fokus, og ved en række temaeftermiddage, som alle skoler deltog i med EDUK i 2024, hvor Louise Klinge og Line Shakoors forskning om relationskompetence blev foldet ud med redskaber til lærerne, der kunne understøtte deres praksis. Senest på et fælles lærerstævne på tværs af steinerskoler i 2025 var temaet ‘Lærende fællesskaber og nabofællesskaber’. Her blev der bl.a. taget udgangspunkt i nyeste skoleforskning om beskrivelser af ‘kollektiv kreativitet’ i klassefællesskabet (jf. Lene Tanggaard, 2025).
Alle skoler opfylder lovkrav vedrørende UMV (undervisningsmiljøvurderinger), udfører trivselsundersøgelser og har aktive antimobbestrategier og tilknyttede handle- og opfølgningsplaner. Mange skoler har uddannede trivselsmedarbejdere, og samarbejdet i tilfælde af situationer med mobning omfatter både eksterne konsulenter og eksperter, kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning, Børns Vilkår m.fl.