Steinerpædagogik praktiseres af hver enkelt lærer og i den lokale kultur og det samfund, som dagtilbuddet eller skolen er en del af. Derfor er forbindelsen til dens antroposofiske grundlag også forskelligt afhængig af, hvor den udfolder sig og af hvem. 

Pædagogikken tager overordnet set afsæt i et menneskesyn, der har antroposofiens helhedsforståelse af mennesket som grundlag. Snarere end at være en videnskab er tilgangen her at søge en forståelse af menneskets udvikling. Det betyder i praksis, at man støtter børn og unge i udviklingen af et sundt følelsesliv, at kunne tænke frit og i at opnå handlekraft og mod til at agere livsdueligt. Således kan de bedre opnå verdensinteresse og opleve at verden åbner sig mere end den lukker sig i en bestemt retning. 

Af samme grund kan indholdet i Steiners foredrag og skrifter ikke være en del af læreplanens pensum, da undervisningen dermed ville rette sig mod et bestemt livssyn med risiko for, at eleverne ikke står frit i udviklingen af deres egen dømmekraft og forståelse af sig, selv, andre og verden. 

For pædagoger og lærere kan en antroposofisk tilgang gøre det muligt at observere og nå frem til en bedre forståelse af menneskets natur og barnets udvikling. Metodisk kan den åbne en indre motivation for at iagttage, forstå og forholde sig til fænomener gennem personlig aktivitet og forstå sin rolle i det, der opfattes som verdens virkelighed. I praksis betyder det, at pædagoger og lærere kontinuerligt forholder sig til elevens udvikling, behov og trivsel. 

Som et indbygget paradoks har netop denne praksis til tider mødt en kritik, der retter sig mod lukkethed og hemmeligholdelse af, hvilken rolle netop antroposofien spiller for lærere og pædagoger. 

I dag har lærere og pædagoger i steinerdagtilbud- og skoler mange forskellige uddannelses- og erfaringsbaggrunde. Herigennem holdes samtalen om antroposofiens rolle i den pædagogiske praksis levende, og både menneskesyn og forståelsen af menneskelig udvikling udfordres i en dialog med den aktuelle pædagogiske forskning og samfundsudvikling. Det understreger vigtigheden af, at børn og unge til enhver tid mødes af relevant, praktisk og livsnær pædagogik, og med øje for at den enkelte uddannes til det samfund og den tid, de lever i. 

På forældremøder, åbent hus, temadage og ved andre aktiviteter bidrager lærere og pædagoger ofte med formidling af pædagogikken og dens grundlag i relation til den praktiske hverdag med børnene. Her vil fremstillingen variere alt efter den aktuelle situation og kontekst.