Nej. Steinerdagtilbud og -skoler er hverken sekteriske eller religiøse. Der findes steinerskoler i alle verdensdele og i mange forskellige kulturer. De er åbne for alle uanset religiøs eller kulturel baggrund, og i lande som f.eks. Israel og Sydafrika går elever på tværs af religion og etnicitet i skole side om side. Skolerne udfolder pædagogikken på mangfoldige måder og tager udgangspunkt i de lokale eller regionale kulturer, som de er en del af. De er underlagt national lovgivning og er en del af det samfund, de drives i. På det grundlag har tusindvis af børn, unge og forældre med forskellig baggrund og begrundelse valgt steinerpædagogikken igennem de sidste 100 år. 

Danske steinerskoler er friskoler, hvor eleverne kommer fra mange forskellige dele af samfundet jf. AE’s undersøgelse af blandede skoler, Folkeskoler blander elever bedre end de private | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk). Eleverne undervises til frihed og folkestyre, og skolerne har, som andre fri- og folkeskoler, lærere med mange forskellige baggrunde og i deres private liv forskellig orientering i religion og livssyn.

Den pædagogiske metode er omfattende og søger som en del af sin opgave at skabe anerkendelse, dialog og forståelse for alle verdens kulturer og religioner. I steinerskolen står den enkeltes frihed centralt, hvilket er uforeneligt med at knytte pædagogikken til en særlig trosretning eller ekskludere elever eller forældre, der har andre livssyn. 

Steinerskoler går ikke ind for en specifik religiøs doktrin og er uafhængige af tro og trosretninger. Markering af højtider bunder grundlæggende i årstidernes skifte. I vores del af verden knytter årstidstraditionerne sig oftest til vores kristne fortællinger og myter, imens det i andre verdensdele, hvor kulturen hviler på et andet grundlag, kan knytte sig til andre religioner eller verdensforståelser. 

At man som lærer kan beskæftige sig med det spirituelle, uden at pålægge eleverne dogmer eller et bestemt religiøst syn, ligger i kravet om frihed og folkestyre i friskoleloven. Samtidig er det en grundlæggende nødvendighed i en pædagogik, der har som mål at give eleverne den størst mulige frihed. I undervisningen afspejles dette ved en særlig opmærksomhed på at holde døre åbne for det, vi endnu ikke har gode svar på, og at skildre verden som et meningsfuldt sted, hvor den dybeste mening ligger i forbindelsen mellem mennesker, mellem menneske og samfund og menneske og natur. 

Nysgerrighed, åbenhed, social og økologisk bæredygtighed er derfor grundpiller i pædagogikken. 

Rudolf Steiner var filosof og pædagogisk tænker og ikke en guru. Han opfordrede lærere til at udvikle deres egen dømmekraft og at lære børnene at tænke frit. Derfor orienterer steinerskoler og deres pædagoger og lærere sig også i forskellige pædagogiske retninger og følger løbende med i, hvordan forskning og empiri kan både udfordre og give resonans for den praksis, der er i skolerne i dag. 

Disse faktuelle forhold står i modsætning til, hvad der betegner en sekt, som kendetegnes ved at være en mindre gruppe, der søger én bestemt religiøs retning og er lukkede og ekskluderende overfor mennesker med anden religiøs orientering end deres egen.sekt (samfundsvidenskabeligt begreb) – Læs mere – lex.dk