Ja og nej. 

Det afsluttende vidnesbyrd dokumenterer i skriftlig form elevernes standpunkt på Steiner HF jf. §68 i Lov om gymnasiale uddannelser. Vidnesbyrdet som evalueringsredskab erstatter eksamener og karaktergivning, og det kvalitetsudvikles løbende i det nationale rektornetværk for skolerne og igennem tilsyn og dialogmøder med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Vidnesbyrdet som evalueringsmetode er ikke underlagt direkte regulering. Derfor har Steinerskolerne i Danmark sammen med skolerne aftalt en række kriterier for vidnesbyrdskrivning og evaluering. De enkelte skoler har herudover egne procedurer, skabeloner og arbejdsgange for vidnesbyrd, som på forskellige måder sikrer kvalitetskontrol og peer review (fagfællebedømmelse) af vidnesbyrdene, før de gives til eleverne. Alle Steiner HF-skoler følger de nationale kriterier for vidnesbyrdskrivning som evalueringsmetode for Steiner HF.  

Vidnesbyrd i grundskoler tager afsæt i den enkelte skoles praksis, kultur og arbejdsgang for evaluering og vidnesbyrd. Her er vidnesbyrdets evaluering et godt afsæt for dialog mellem eleven, elevens forældre og lærerne, som kan støtte eleven i læringsprocessen. En dialog, der på de højere klassetrin mere foregår imellem elev og lærer.  

Igennem de seneste år har Steinerskolerne i samarbejde med en gruppe erfarne lærere udviklet et kursus for lærere i vidnesbyrdskrivning som evalueringsmetode i stedet for eksamen og karaktergivning. Dette skal bidrage til en høj kvalitet i vidnesbyrdskrivningen både i grundskoler og Steiner HF. I kurset deltog 40 lærere, og det gentages i 2026 og fremover, indtil alle lærere har været igennem det. Herefter bliver det obligatorisk for lærere, der skriver afgangsvidnesbyrd på steinerskoler. Samtidig arbejdes der med et kvalitetssikringssystem for vidnesbyrdskrivning og evaluering, som vil blive pilottestet på nogle skoler i 2026 og derefter forventes implementeret på alle skoler i de kommende år.  

Læs mere om vidnesbyrdkurset her.

Når eleverne læser deres vidnesbyrd, er det vigtigt, at de kan genkende sig selv i de beskrivelser, bedømmelser og vurderinger, som lærerne har lavet. Formålet med vidnesbyrdet er forskelligt, afhængig af på hvilket tidspunkt i skoleforløbet eleven modtager det. Det har flere funktioner i læringsprocessen og kan både rette sig mod videre udvikling eller næste læringsmuligheder (formativ), og så kan det indeholde et standpunkt for elevens opnåede færdigheder og kompetencer på et bestemt tidspunkt i skoleforløbet (summativ). I det afsluttende vidnesbyrd i 12. klasse/2. hf fremstår evalueringen primært som en summativ vurdering af elevens standpunkt i forhold til fagenes læringsmål. Det kan dog også indeholde elementer af ipsativ og formativ evaluering. Ipsativ evaluering handler om elevens læringskurve, dvs. hvor og hvor meget eleven har udviklet sig fra sit udgangspunkt. Den formative evaluering retter sig mod elevens potentiale for videre udvikling, dvs. hvilke muligheder for læring, lærerne kan se, at eleven kan opnå fremadrettet. Udover disse elementer kan studiekompetencer også fremgå af beskrivelserne. Herunder selvstændige og faglige handlekompetencer, dvs. hvordan eleven arbejder fagligt, personligt og socialt med arbejdsopgaver, projekter, tværgående opgaver osv.  

Det er et ministerielt krav, at det fremgår af Steiner HF-beviset, om eleven har bestået uddannelsen samlet set. I praksis betyder det, at elever, der ikke har bestået deres hf, modtager et vidnesbyrd uden hf-bevis. Videregående uddannelsesinstitutioner læser evalueringerne for de enkelte fag i vidnesbyrdet og vurderer herudfra om det opfylder de specifikke og generelle krav, der stilles for at ansøgeren kan komme i betragtning til uddannelsen.  

Du kan læse mere om evaluering og vidnesbyrd i steinerskoler i denne artikel.