Er vidnesbyrdet underlagt samme kvalitetskrav, som prøvegivende skolers eksamenspraksis?
Ja og nej.
Det afsluttende vidnesbyrd på Steiner HF kvalitetsudvikles løbende i det nationale rektornetværk for skolerne og igennem tilsyn og dialogmøder med Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK). Vidnesbyrdet er ikke underlagt direkte regulering. Derfor har Steinerskolerne i Danmark sammen med skolerne aftalt en række kriterier for vidnesbyrdskrivning. De enkelte skoler har herudover egne procedurer, skabeloner og arbejdsgange for vidnesbyrd, som på forskellige måder sikrer kvalitetskontrol og peer review (fagfællebedømmelse) af vidnesbyrdene, før de gives til eleverne. Alle Steiner HF-skoler følger de nationale kriterier for vidnesbyrdskrivning for Steiner HF.
Vidnesbyrd i grundskoler tager afsæt i den enkelte skoles praksis, kultur og arbejdsgang for evaluering og vidnesbyrd. Her er vidnesbyrdet et godt afsæt for dialog mellem eleven, elevens forældre og lærerne, som kan støtte eleven i læringsprocessen. En dialog, der på de højere klassetrin mere foregår imellem elev og lærer.
Når eleverne læser deres vidnesbyrd, er det vigtigt, at de kan genkende sig selv i de beskrivelser, bedømmelser og vurderinger, som lærerne har lavet. Formålet med vidnesbyrdet er forskelligt, afhængig af på hvilket tidspunkt i skoleforløbet eleven modtager det. Det har flere funktioner i læringsprocessen og kan både rette sig mod videre udvikling eller næste læringsmuligheder (formativ), og så kan det indeholde et standpunkt for elevens opnåede færdigheder og kompetencer på et bestemt tidspunkt i skoleforløbet (summativ).
I det afsluttende vidnesbyrd i 12. klasse/2. hf fremstår evalueringen primært som en summativ vurdering af elevens standpunkt i forhold til fagenes læringsmål. Det kan dog også indeholde elementer af ipsativ og formativ evaluering. Ipsativ evaluering handler om elevens læringskurve, dvs. hvor og hvor meget eleven har udviklet sig fra sit udgangspunkt. Den formative evaluering retter sig mod elevens potentiale for videre udvikling, dvs. hvilke muligheder for læring, lærerne kan se, at eleven kan opnå fremadrettet. Udover disse elementer kan studiekompetencer også fremgå af beskrivelserne. Herunder selvstændige og faglige handlekompetencer, dvs. hvordan eleven arbejder fagligt, personligt og socialt med arbejdsopgaver, projekter, tværgående opgaver osv.
Det er et ministerielt krav, at det fremgår af Steiner HF-beviset, om eleven har bestået uddannelsen samlet set. I praksis betyder det, at elever, der ikke har bestået deres hf, modtager et vidnesbyrd uden hf-bevis.
Du kan læse mere om evaluering og vidnesbyrd i steinerskoler i denne artikel: Vidnesbyrd – Steinerskoler
Steinerskolerne i Danmark udbyder fra 2025 et kursus i evaluering og vidnesbyrdskrivning, som på sigt vil være obligatorisk for lærere, der skriver afgangsvidnesbyrd på Steiner HF.
Er vidnesbyrdet underlagt samme kvalitetskrav, som prøvegivende skolers eksamenspraksis?
Ja og nej.
Det afsluttende vidnesbyrd på Steiner HF kvalitetsudvikles løbende i det nationale rektornetværk for skolerne og igennem tilsyn og dialogmøder med Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK). Vidnesbyrdet er ikke underlagt direkte regulering. Derfor har Steinerskolerne i Danmark sammen med skolerne aftalt en række kriterier for vidnesbyrdskrivning. De enkelte skoler har herudover egne procedurer, skabeloner og arbejdsgange for vidnesbyrd, som på forskellige måder sikrer kvalitetskontrol og peer review (fagfællebedømmelse) af vidnesbyrdene, før de gives til eleverne. Alle Steiner HF-skoler følger de nationale kriterier for vidnesbyrdskrivning for Steiner HF.
Vidnesbyrd i grundskoler tager afsæt i den enkelte skoles praksis, kultur og arbejdsgang for evaluering og vidnesbyrd. Her er vidnesbyrdet et godt afsæt for dialog mellem eleven, elevens forældre og lærerne, som kan støtte eleven i læringsprocessen. En dialog, der på de højere klassetrin mere foregår imellem elev og lærer.
Når eleverne læser deres vidnesbyrd, er det vigtigt, at de kan genkende sig selv i de beskrivelser, bedømmelser og vurderinger, som lærerne har lavet. Formålet med vidnesbyrdet er forskelligt, afhængig af på hvilket tidspunkt i skoleforløbet eleven modtager det. Det har flere funktioner i læringsprocessen og kan både rette sig mod videre udvikling eller næste læringsmuligheder (formativ), og så kan det indeholde et standpunkt for elevens opnåede færdigheder og kompetencer på et bestemt tidspunkt i skoleforløbet (summativ).
I det afsluttende vidnesbyrd i 12. klasse/2. hf fremstår evalueringen primært som en summativ vurdering af elevens standpunkt i forhold til fagenes læringsmål. Det kan dog også indeholde elementer af ipsativ og formativ evaluering. Ipsativ evaluering handler om elevens læringskurve, dvs. hvor og hvor meget eleven har udviklet sig fra sit udgangspunkt. Den formative evaluering retter sig mod elevens potentiale for videre udvikling, dvs. hvilke muligheder for læring, lærerne kan se, at eleven kan opnå fremadrettet. Udover disse elementer kan studiekompetencer også fremgå af beskrivelserne. Herunder selvstændige og faglige handlekompetencer, dvs. hvordan eleven arbejder fagligt, personligt og socialt med arbejdsopgaver, projekter, tværgående opgaver osv.
Det er et ministerielt krav, at det fremgår af Steiner HF-beviset, om eleven har bestået uddannelsen samlet set. I praksis betyder det, at elever, der ikke har bestået deres hf, modtager et vidnesbyrd uden hf-bevis.
Du kan læse mere om evaluering og vidnesbyrd i steinerskoler i denne artikel: Vidnesbyrd – Steinerskoler
Steinerskolerne i Danmark udbyder fra 2025 et kursus i evaluering og vidnesbyrdskrivning, som på sigt vil være obligatorisk for lærere, der skriver afgangsvidnesbyrd på Steiner HF.