Er steinerdagtilbud og -skoler skærmfrie?
Ja og nej.
I steinerdagtilbud og i de tidlige skoleår indgår digitale redskaber, herunder skærme, ikke i børnenes dagligdag. Fokus er i stedet på, at børn får mulighed for at udvikle deres sanser og opbygge en indre motivation for at lære i mødet med natur, håndværk, kunst og musik og i skolen både i teoretiske og praktiske fag. Jo mere tid børnene får til dette, jo bedre udvikler de evnen til at stole på deres egen krop og dømmekraft, på andre mennesker og på verden omkring dem. Netop det giver det bedste grundlag for senere også at kunne håndtere, reflektere / tænke kritisk, vurdere, forstå og træffe valg i forhold til de medier og digitale medier, vi til alle tider uundgåeligt møder.
Senere i skoleforløbet er der fokus på, hvordan og hvornår digitale medier bidrager til god læring, og hvordan vi kan hjælpe med at skærme eleverne mod negative bivirkninger ved uhensigtsmæssig benyttelse.
Grundlæggende handler det om, at mediekompetencer bygger ovenpå almene livskompetencer, at dannelse også er identitetsskabende. I en tid hvor kampen om opmærksomhed og om, hvilke fortællinger om virkeligheden, vi kan stole på, er reale erfaringer og personlige relationer i læringens tidlige faser afgørende byggesten i det at være menneske. Senere i skoleforløbet handler det om, at digitale medier kan støtte og ikke erstatte læring.
I praksis betyder det, at der er en lang række kundskaber og færdigheder, som eleven skal kende til og mestre, før de digitale medier introduceres. Udviklingen af en kritisk tænkning sker på baggrund af en bred almendannelse og selvstændig dømmekraft. Kompetencer, der bedst og mest effektivt kan opnås uden brug af digitale enheder. Når eleven kan vurdere og selektere muligheder og risici og har fantasi til selv at stille spørgsmål og forfølge egne interesser, kan de også bedre træffe valg i det digitale. Målet er at opnå ’mediemyndighed’ og derigennem individuel frihed. Digitale medier bliver på den måde læringsfremmende og understøttende, og brugen af dem kommer ikke til at erstatte læring. I det alderssvarende arbejde med både analoge og digitale medier tages der afsæt i et sundhedsperspektiv, hvor meningskompetencer, handlekompetencer og forståelseskompetencer bidrager til oplevelsen af sammenhæng hos eleverne (kohærens-følelsen). Jf. ’Mediepædagogik i steinerskoler’ læs mere her: Udgivelser – Steinerskoler (steinerskolerne.dk)
De fleste steinerskoler er mobilfrie og har klare regler for brug af skærme i skoletiden. I de ældste klasser bliver der anvendt digitale redskaber i læringsmiljøet, når der ligger pædagogiske begrundelser for det.
Den europæiske sammenslutning af steinerskoler ECSWE har igennem en længere årrække bidraget væsentligt til EU’s udvikling af digitale strategier for uddannelsesområdet – herunder sikret, at digitale redskaber indføres aldersvarende i børns liv. Læs mere om dette og find internationale udgivelser og forskning om mediepædagogik her: Advocacy Media education – European Council for Steiner Waldorf Education (ecswe.eu)
Er steinerdagtilbud og -skoler skærmfrie?
Ja og nej.
I steinerdagtilbud og i de tidlige skoleår indgår digitale redskaber, herunder skærme, ikke i børnenes dagligdag. Fokus er i stedet på, at børn får mulighed for at udvikle deres sanser og opbygge en indre motivation for at lære i mødet med natur, håndværk, kunst og musik og i skolen både i teoretiske og praktiske fag. Jo mere tid børnene får til dette, jo bedre udvikler de evnen til at stole på deres egen krop og dømmekraft, på andre mennesker og på verden omkring dem. Netop det giver det bedste grundlag for senere også at kunne håndtere, reflektere / tænke kritisk, vurdere, forstå og træffe valg i forhold til de medier og digitale medier, vi til alle tider uundgåeligt møder.
Senere i skoleforløbet er der fokus på, hvordan og hvornår digitale medier bidrager til god læring, og hvordan vi kan hjælpe med at skærme eleverne mod negative bivirkninger ved uhensigtsmæssig benyttelse.
Grundlæggende handler det om, at mediekompetencer bygger ovenpå almene livskompetencer, at dannelse også er identitetsskabende. I en tid hvor kampen om opmærksomhed og om, hvilke fortællinger om virkeligheden, vi kan stole på, er reale erfaringer og personlige relationer i læringens tidlige faser afgørende byggesten i det at være menneske. Senere i skoleforløbet handler det om, at digitale medier kan støtte og ikke erstatte læring.
I praksis betyder det, at der er en lang række kundskaber og færdigheder, som eleven skal kende til og mestre, før de digitale medier introduceres. Udviklingen af en kritisk tænkning sker på baggrund af en bred almendannelse og selvstændig dømmekraft. Kompetencer, der bedst og mest effektivt kan opnås uden brug af digitale enheder. Når eleven kan vurdere og selektere muligheder og risici og har fantasi til selv at stille spørgsmål og forfølge egne interesser, kan de også bedre træffe valg i det digitale. Målet er at opnå ’mediemyndighed’ og derigennem individuel frihed. Digitale medier bliver på den måde læringsfremmende og understøttende, og brugen af dem kommer ikke til at erstatte læring. I det alderssvarende arbejde med både analoge og digitale medier tages der afsæt i et sundhedsperspektiv, hvor meningskompetencer, handlekompetencer og forståelseskompetencer bidrager til oplevelsen af sammenhæng hos eleverne (kohærens-følelsen). Jf. ’Mediepædagogik i steinerskoler’ læs mere her: Udgivelser – Steinerskoler (steinerskolerne.dk)
De fleste steinerskoler er mobilfrie og har klare regler for brug af skærme i skoletiden. I de ældste klasser bliver der anvendt digitale redskaber i læringsmiljøet, når der ligger pædagogiske begrundelser for det.
Den europæiske sammenslutning af steinerskoler ECSWE har igennem en længere årrække bidraget væsentligt til EU’s udvikling af digitale strategier for uddannelsesområdet – herunder sikret, at digitale redskaber indføres aldersvarende i børns liv. Læs mere om dette og find internationale udgivelser og forskning om mediepædagogik her: Advocacy Media education – European Council for Steiner Waldorf Education (ecswe.eu)