Ja – og den gør det hele tiden. Ligesom virkeligheden i dagtilbud og folkeskoler i dag er en ganske anden, end den var for 70 år siden, så er der også sket forandringer i steinerpædagogisk praksis. Ny viden er kommet til, erfaringer har givet anledning til andre måder at arbejde på, og med tiden har skiftende generationer præget dagtilbud og skolers identitet og praksis. 

Pædagogikken i dagtilbud og skoler retter sig naturligvis stadig mod børns og unges dannelse og udvikling, og pædagoger og lærere er optaget af, hvordan de kan styrke den indre motivation for at lære. Børn har stadig en hverdag fyldt med natur, håndværk, kunst og musik. Og når de begynder i skolen, møder de en bred vifte af teoretiske og praktiske fag. Således er der fortsat tale om en pædagogik og læring, hvor verden åbner sig for børnene, mere end den lukker sig i en bestemt retning. 

I takt med tidens udvikling har dagtilbud og skoler balanceret mellem at stå fast og insistere på at skabe en verden for børn og unge, der støtter deres udvikling fra barn til voksen, samtidig med at flere og nye faglige metoder og greb i det pædagogiske og didaktiske arbejde er taget i brug. På den måde holder steinerdagtilbud og -skoler deres praksis relevant samtidig med, at de: 

”….tilbyder en ø af tradition og bestandighed i et samfundshav af forandringer og kompleksitet. Denne afstand mellem skolernes praksis og det omgivende samfund kan enten forstås som en fordel (det skaber ro og tid til fordybelse) eller en ulempe (eleverne bliver socialiseret anderledes end andre unge). En sådan vurdering vil altid afhænge af, hvordan afstanden betragtes” (’Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolernes læringspraksis’, Jensen, Boding og Kjeldsen, DPU/AAU, 2012) 

I dag er ansatte i dagtilbud og skoler aktive i faglige netværk med vidensdeling, seminarer, friskole- og steinerpædagogiske kurser, uddannelser bl.a. pædagogikum for gymnasielærere og deltagelse i pædagog- og lærerstævner i ind- og udland. Det bringer inspiration til samtalen om steinerpædagogikkens ståsted 100 år efter dens begyndelse og dens videreudvikling af praksis. 

Konkrete eksempler på udviklingsarbejde

Steinerdagtilbud – skærme, natur og leg

Aktuelt har man i steinerdagtilbud arbejdet med styrkede læreplaner, som blev udviklet i forbindelse med den nye dagtilbudslov i 2018. Dette arbejde faldt naturligt, da ekspertgruppen bag loven og politikerne netop var inspireret af steinerpædagogikkens børnesyn og tilgang til børns frie leg i naturen bl.a. med filmen ’Barndom’ (2018) Se her: Barndom – Børnesyn – DAGTILBUD | Emu.dk

Under forhandlingerne af dagtilbudsloven kæmpede Steiner Dagtilbud for, at digitale redskaber i læringsmiljøer kunne vælges fra til børn under 6 år. Det førte til en ’kan’ formulering i stedet for en ’skal’ i den endelige lov. I 2024 kan vi konstatere, at samme lov nu formulerer, at digitale redskaber kun må anvendes i læringsmiljøet til børn under 6 år i særlige tilfælde, hvis der er en faglig begrundelse for det. 

Samfundsdebatten om digitale redskabers negative indflydelse på børns udvikling har siden 2023 taget fart og fået direkte indflydelse på uddannelsespolitiske beslutninger. 

Steinerskoler – analoge og digitale medier

Steinerskolerne er også optaget af debatten om digitale mediers indflydelse i børns og unges liv. Allerede i 2020 fejrede Steinerskolerne i Danmark 100– året for den første waldorfskole med konferencen ’Mediemyndighed’ over 3 dage med en åbningsdebat om mediers betydning for børns og unges liv i Landstingssalen på Christiansborg. Her deltog eksperter fra ind- og udland, samarbejdspartnere, lærere, pædagoger og forældre. Konferencens omdrejningspunkt var: ’en alderssvarende mediepædagogik, hvor digitale medier introduceres i børns og unges opvækst på rette tidspunkt og med et kritisk blik. Begrebet mediemyndighed rummer en forståelse af, at børn og unge støttes og motiveres til at kunne mestre det digitale liv, så det kommer dem til gavn i et digitalt samfund, samtidig med at risici og skader forbundet med brugen af digitale medier mindskes. En væsentlig pointe ved at være mediemyndig indebærer, at børn og unge oplever, at de har handlemuligheder. At de oplever at kunne mestre og ikke bliver slaver i forhold til at træffe digitale valg. Med dette greb og set i lyset af den alderssvarende pædagogik satte konferencen fokus på, hvordan man som lærer, forældre og samfund kan bidrage til opbygningen af resiliens og handlekompetence hos børn og unge, i de udfordringer og perspektiver der er for digital læring og et øget digitalt medieforbrug.’ 
Friskolerne var medvært ved konferencen. 

Steinerskolerne udgav efterfølgende en mediepædagogisk læreplan, der i 2023 blev iværksat en implementering af, hvor alle 14 steinerskoler medvirker. ’Mediepædagogik i steinerskoler’ kan bestilles her: Udgivelser – Steinerskoler (steinerskolerne.dk)

Steinerskolers læreplaner

Steinerskolers læreplaner har et velafprøvet erfaringsgrundlag, som har bidraget til at tusindvis af børn og unge kan gribe deres tilværelse med livsduelighed. 

Netop derfor er det værd at stoppe op og se på, hvad der virker, hvorfor det virker og hvordan. Det gør vi sammen med skolerne i disse år gennem et større læreplansprojekt (2022-2026). Her er pædagogikkens og læringens ’hvorfor’ og ’hvordan’ centralt med hovedspørgsmål som: ’Hvis ’De opdagelsesrejsende’ er et tema, der svarer på det, eleverne har behov for at møde som tema i 7. klasse, hvad var så spørgsmålet? Og kan der findes andre svar, der møder eleverne lige så godt eller bedre?’ Projektet tager udgangspunkt i praksis gennem en række faglige netværksaktiviteter, som skal danne grundlag for de nye læreplaner for fagene. Bestil den første læreplans ’pilot’ ’Musik i steinerskoler’ her: Udgivelser – Steinerskoler (steinerskolerne.dk)

Ny lovgivning og Steiner HF

Skolernes ungdomsuddannelse Steiner HF blev godkendt i 2016 af et enigt Folketing, og har siden været igennem en omfattende implementeringsproces, hvor alle lærere blev opkvalificeret til gymnasiekompetence, de statslige hf-læreplaner blev indført, og vidnesbyrdet gennemgik en kvalitetsudvikling. Implementeringen blev fulgt af et følgeforskningshold og har netop været igennem et omfattende afsluttende tilsyn, der viser, at skolerne lever op til alle lovkrav. Læs om følgeforskning og tilsynsrapport her: Steiner HF – hvordan er det gået? (steinerskoler.dk)

Den fortsatte undersøgende samtale vil altid være væsentlig for en skoleform, der har til hensigt at holde sig levende i og med samtiden. Det gælder særligt i en tid, hvor der over alt stilles spørgsmål til hvem, der fortalte verdenshistorien, til kønsidentiteter og kulturel diversitet og til måden, vi lever vores liv, når krige, konflikter, klimaforandringer, medier og kunstig intelligens (AI) præger både vores nutid og fremtid. 

Samtidig bærer samfundsdebatten også præg af bekymring for børn og unges trivsel. Lærere og pædagogers opgave er blevet mere kompleks, og der sættes i højt tempo store fordringer til både viden og kompetencer. Det rejser igen spørgsmålet om, hvad skolens mission er, og hvordan vi kan gøre den til et sted, hvor børn og unge kan forbinde sig meningsfuldt med den verden, de skal være en del af. 

I øjeblikket oplever vi – også i mødet med folkeskoler, andre friskoler, videregående uddannelsesinstitutioner, forskere og politikere – stor nysgerrighed og interesse i forhold til steinerpædagogikkens mange erfaringer med bl.a. praksisfaglighed, musik-/kunst- og håndværksundervisning og mediepædagogik. Her stiller vi naturligvis op og bidrager med både erfaring og fælles undersøgelse af, hvad børn og unge kalder på af behov i deres udvikling og læring.