Ja, det kan de. Når eleverne afslutter 9. klasse på en steinerskole, har de lært det samme som i folkeskolens 9. klasse. Det retter undervisningen sig mod.

Evaluering i steinerskoler 

Steinerskolers grundskoler (bh.kl.-10. klasse) er friskoler og i de fleste tilfælde prøvefrie skoler jf. Friskolelovens kapitel 2a. Skolerne vægter metoder og arbejdsformer, der sætter den indre motivation for læring i spil, så undervisningen kan støtte lysten til at lære mere.

I praksis betyder det, at skolerne ikke bruger karakterer og eksamen som evalueringsmetode af elevernes læring og udvikling. I stedet evalueres og anerkendes elevernes arbejde løbende i form af individuelle evalueringer, både som mundtlige samtaler og i skriftlig feedback og vidnesbyrd. Her er lærerne opmærksomme både på elevens personlige udvikling og læringsfremgang samt den enkeltes potentiale for næste skridt. Det er altså ikke kun videns- og kompetenceniveauet, der tæller, men derimod den samlede progression over en vis periode samt afsættet for den videre læring. Den vigtigste evaluering sker i den daglige dialog mellem lærer og elev. Her synliggøres elevens aktuelle kunnen og potentiale, og der gives inspiration til det videre arbejde.  Selvom skolerne er karakter- og eksamensfri, så anvender lærerne indimellem også forskellige test og prøver for at følge elevernes læring.

 

Afsluttende evaluering

Som afslutning på et skoleår eller det samlede skoleforløb modtager eleverne et vidnesbyrd, der i skriftlig form beskriver elevernes opnåede kompetencer, kundskaber og færdigheder. Det forholder sig til de læringsmål, der har været for eleven og undervisningen og med det formål, at eleven kan genkende sig selv i beskrivelsen. Der lægges i både formelle og uformelle evalueringsprocesser også stor vægt på et tæt samarbejde mellem hjem og skole, og forældrene inddrages ofte i arbejdet med elevens udvikling. Læs mere om, hvordan eleverne oplever eksamens- og karakterfriheden her: Steiner HF i grafer og tal (steinerskoler.dk)

 

Mål for undervisningen og undervisningsplaner

Hvis man som friskole ikke følger folkeskolens fagplaner og fælles mål, skal den enkelte skole udforme sine egne mål og planer for undervisningen. Det gør de fleste steinerskoler, og disse er en del af lærernes arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af fagene og året og evalueringen. Målene svarer til folkeskolens mål, imens vejen dertil kan være anderledes. På den måde kan skolen sikre, at skolens undervisning og læringsmål er i overensstemmelse med folkeskolens mål for fagene. Samtidig giver de frihed til, at undervisningens faglige progression og metoder kan ske med udgangspunkt i steinerpædagogik.

 

Tilsyn med skolen og undervisningen

I Danmark har forældre et frit skolevalg jf. Grundlovens §76, og undervisningspligten påhviler dermed forældrene. Derfor er det også forældrene, der i en friskole fører det daglige tilsyn med, at skolen står-mål-med, hvad der kræves i folkeskolen. For at sikre, at skolernes undervisning i praksis fører til, at eleverne kan det samme som i folkeskolen, har skolerne jf. kapitel 3 i Friskoleloven en forældrevalgt certificeret tilsynsførende, som årligt fører tilsyn med, at skolerne lever op til stå-mål-med kravet i Friskoleloven jf. §1. Den tilsynsførendes rapport kan læses på skolens hjemmeside.

 

Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK) fører også jævnligt tilsyn med de frie skoler jf. STUKs tilsynsstrategi. Her er steinerskoler ofte igennem forskellige typer tilsyn, som er med til sikre, at skolerne lever op til lovgivningen.

Steinerskolerne ser tilsyn som en nødvendig og vigtig del af skoleudviklingen, både pædagogisk, organisatorisk og i driften af skolen. Tilsyn bidrager til, at skolerne kan holde sig opmærksomme og skarpe på deres status som frie skoler, der drives og tilrettelægger undervisningen med frihed og efter pædagogisk overbevisning jf. §1 stk. 1 i Friskoleloven.

Udover de formelle tilsyn findes der mange steder i skolens liv, hvor forældre kan følge med i, om og hvordan skolen lever op til sit formål som steinerskole. Det gælder forældremøder, skole-hjem-samtaler, engagement i bestyrelsesarbejde, deltagelse i udvalgsarbejde og i årstidsfester, hvor elever viser uddrag fra undervisningen, arbejdsdage, åben skole og mange andre aktiviteter.