Der findes ikke to steinerskoler, der er ens. Hver enkel skole er unik og har sin egen berettigelse og autonomi, og steinerpædagogikken kan i praksis udfolde sig på mangfoldige måder. 

Steinerskoler er friskoler, der drives under Friskoleloven, med en pædagogik, der tager udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogiske grundideer med den udvikling pædagogikken gennem tiden har gennemgået lokalt, nationalt og internationalt. 

Hver skole har sin egen særlige historie og beliggenhed, og forældre, elever og lærere, der sætter sit præg på skolen. På den måde skabes der særlige styrker og potentialer for udvikling, som er med til at danne skolens identitet og eksistensberettigelse. Inden for steinerpædagogikken betragter man selve udførelsen af pædagogikken som en form for kunstart, og som derigennem er med til at skabe skolens identitet. 

Steinerpædagogikken kommer til udtryk og kan aflæses i den måde, hvorpå lærerne omgås eleverne, udfolder didaktikken, og på hvordan de behandler og omsætter lærestoffet. Hvordan den pædagogiske kunst udfolder sig i klasseværelset og i lærernes arbejde afhænger af den enkelte skole og dens medarbejdere.