Er steinerskoler specialskoler for elever med udfordringer og indlærings- vanskeligheder?
Nej.
Steinerskoler er ikke specialskoler. I steinerskoler optages og undervises børn med mange forskellige forudsætninger og evner på samme måde som i folkeskolen og på andre friskoler.
Hver elev optages efter en grundig samtale, hvor forældre, elev og lærere sammen ser på, om skoletilbuddet er det rette, og om der er behov for, at skolen stiller særlig støtteforanstaltninger til rådighed for eleven. Steinerskoler er ikke det rette tilbud for alle, og nogle børn og unge har brug for et andet skoletilbud, der på anden og bedre vis kan imødekomme de behov, eleven og forældrene har. Derfor er det vigtigt, at den indledende samtale kommer grundigt omkring gensidige forventninger og de eventuelle særlige udfordringer, som eleven aktuelt har.
Steinerskoler har en mangeårig tradition for at undervise i boglige færdigheder, som står mål med folkeskolens faglige niveau. Herudover lægges der vægt på og tilskyndes til udvikling af håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Skolerne har gennem tiden oplevet, at børn med mange forskellige læringsbehov trives godt i det faglige miljø, som pædagogikken tilbyder. Derfor rummer de af og til børn, der har svært ved at trives i andre typer af læringsmiljø. Mange forældre og fagfolk fremhæver udover den faglige vekselvirkning i læringsmiljøet, at eleverne finder sig godt til rette i skolernes hverdag og traditioner, fordi skoledagen har en høj grad af struktur og forudsigelighed.
Skoletiden forløber over mange år, og det er ikke altid, at forældre og professionelle ved skolestart kan se, hvilke særlige udfordringer, en elev kan møde undervejs. Der kan derfor også opstå behov for en revurdering af, om steinerskolens tilbud fortsat er det rette. En sådan vurdering sker med inddragelse af både elevens, forældrenes og skolens perspektiv og ofte også med hjælp fra kommunens psykologisk-pædagogiske rådgivning (PPR).
Aktuelle fakta om skolernes støtte til børn med særlige behov
Afhængig af, hvad der hjælper elevernes faglige og sociale trivsel bedst, får børn med særlige behov støtte i klassen eller individuelt. Arbejdet med at finde den rette støtte sker i et samarbejde mellem hjem og skole og i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt, i samarbejde med kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).
Børn med behov for specialpædagogisk støtte i mere end 9 timer ugentligt
Børn med særlige behov kan være børn, der har brug for specialpædagogisk støtte i undervisningen pga. fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, ofte med diagnoser som ADHD/ADD, autisme eller angst, der kræver individuel tilpasning af dagligdagen, undervisning og fritidsaktiviteter.
14 steinerskoler har indsendt tal for antal elever med særlige behov pr. sept. 2025 fordelt på dets specialelever, som modtager støtte i mere end 9 klokketimer ugentligt, dels inklusionselever som modtager under 9 klokketimer ugentligt. Elever med mere end 9 timers støtte får årligt bevilliget timerne via PPR, mens inklusionseleverne udpeges og støttes via skolens kompetencecenter, specialundervisningscenter eller lign. Skolen udarbejder handleplaner på alle disse elever, så støtten underbygges af dokumentation, evaluering og opfølgning. (kilde: undersøgelse gennemført af Steinerskolerne i 2025)
*Nogle steinerskoler er certificeret som profilskole. De lever op til kravene i certificeringsbekendtgørelsen i forhold til tilbud om specialundervisning, og er certificeret og godkendt af Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK). Enkelte skoler har også specialklasser tilknyttet.
De elever, som modtager specialpædagogisk støtte på steinerskoler, er i gennemsnit 5,5% (2025)*, og for grundskoler generelt (folkeskoler og frie skoler) er tallet 3,1% (2,9% for folkeskoler og 3,8% for frie skoler) (2024). Se mere her.
En undersøgelse foretaget af VIVE fra 2024 viser, at skoler og kommuner bruger forskellige opdelingsnøgler til denne gruppe af børn, og at både kommunens fagfolk og skoler ser støttebehov og definitioner af ‘børn med særlige behov’, som forskellige, hvilket kan gøre det svært for både forældre og professionelle at navigere i. Dette forekommer især svært, når synet på, hvordan elevernes hjælpes bedst, bevæger sig i et spænd mellem et fællesskabs- og individorienteret fokus, alt efter hvad man tror på virker bedst, jf. om det er barnet, der skal ændre adfærd eller støttes til at fungere i fællesskabet, eller om det er rammerne, der skal ændres, så barnet bedre kan indgå i fællesskabet. Forskere peger på fordele og ulemper ved både individualiserede og mere fællesskabsorienterede tilgange. Et felt, som relaterer sig til børnesyn, som forskere, politikere og fagfolk helt aktuelt diskuterer i alle medier. En debat, som er væsentlig, men som ikke altid er hjælpsom for dem, der skal finde de bedste løsninger for barnet i skolefællesskabet.
Undersøgelsen peger samtidig på, at lærerne vurderer støttebehovet til 23,4% af alle elever i en almenklasse i folkeskolen. Derfor er det er det relevant at se på, hvor mange elever skolerne har inklusive de børn, som modtager inklusionsstøtte under 9 timer i almenundervisningen. Se mere her.
Inklusionsstøtte til børn med særlige behov i steinerskoler
Elever, som modtager inklusionsstøtte, kan henføres til flere forskellige årsager og kan være centreret omkring et bestemt fag, være et forløb i en kortere periode, i løbet af et skoleår eller i løbet af skoletiden. Hyppigt forekommende støttebehov er bl.a. hjælp til at overskue og organisere opgaver, til faglig deltagelse, til læsning, skrivning og regning, til at fastholde koncentrationen om undervisningen samt til at blive en aktiv del af gruppearbejde. Det kan også være omlægning af timer i skemaet i forbindelse med en belastning i hjemmet eller en periode med ekstra timer for at give eleven et fagligt løft.
Elever, som modtager inklusionsstøtte på steinerskolerne, udgør i gennemsnit 12% (2025) Gennemsnitstallet for grundskoler er 14,5% i denne kategori. Se mere her.
Er steinerskoler specialskoler for elever med udfordringer og indlærings- vanskeligheder?
Nej.
Steinerskoler er ikke specialskoler. I steinerskoler optages og undervises børn med mange forskellige forudsætninger og evner på samme måde som i folkeskolen og på andre friskoler.
Hver elev optages efter en grundig samtale, hvor forældre, elev og lærere sammen ser på, om skoletilbuddet er det rette, og om der er behov for, at skolen stiller særlig støtteforanstaltninger til rådighed for eleven. Steinerskoler er ikke det rette tilbud for alle, og nogle børn og unge har brug for et andet skoletilbud, der på anden og bedre vis kan imødekomme de behov, eleven og forældrene har. Derfor er det vigtigt, at den indledende samtale kommer grundigt omkring gensidige forventninger og de eventuelle særlige udfordringer, som eleven aktuelt har.
Steinerskoler har en mangeårig tradition for at undervise i boglige færdigheder, som står mål med folkeskolens faglige niveau. Herudover lægges der vægt på og tilskyndes til udvikling af håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Skolerne har gennem tiden oplevet, at børn med mange forskellige læringsbehov trives godt i det faglige miljø, som pædagogikken tilbyder. Derfor rummer de af og til børn, der har svært ved at trives i andre typer af læringsmiljø. Mange forældre og fagfolk fremhæver udover den faglige vekselvirkning i læringsmiljøet, at eleverne finder sig godt til rette i skolernes hverdag og traditioner, fordi skoledagen har en høj grad af struktur og forudsigelighed.
Skoletiden forløber over mange år, og det er ikke altid, at forældre og professionelle ved skolestart kan se, hvilke særlige udfordringer, en elev kan møde undervejs. Der kan derfor også opstå behov for en revurdering af, om steinerskolens tilbud fortsat er det rette. En sådan vurdering sker med inddragelse af både elevens, forældrenes og skolens perspektiv og ofte også med hjælp fra kommunens psykologisk-pædagogiske rådgivning (PPR).
Aktuelle fakta om skolernes støtte til børn med særlige behov
Afhængig af, hvad der hjælper elevernes faglige og sociale trivsel bedst, får børn med særlige behov støtte i klassen eller individuelt. Arbejdet med at finde den rette støtte sker i et samarbejde mellem hjem og skole og i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt, i samarbejde med kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).
Børn med behov for specialpædagogisk støtte i mere end 9 timer ugentligt
Børn med særlige behov kan være børn, der har brug for specialpædagogisk støtte i undervisningen pga. fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, ofte med diagnoser som ADHD/ADD, autisme eller angst, der kræver individuel tilpasning af dagligdagen, undervisning og fritidsaktiviteter.
14 steinerskoler har indsendt tal for antal elever med særlige behov pr. sept. 2025 fordelt på dets specialelever, som modtager støtte i mere end 9 klokketimer ugentligt, dels inklusionselever som modtager under 9 klokketimer ugentligt. Elever med mere end 9 timers støtte får årligt bevilliget timerne via PPR, mens inklusionseleverne udpeges og støttes via skolens kompetencecenter, specialundervisningscenter eller lign. Skolen udarbejder handleplaner på alle disse elever, så støtten underbygges af dokumentation, evaluering og opfølgning. (kilde: undersøgelse gennemført af Steinerskolerne i 2025)
*Nogle steinerskoler er certificeret som profilskole. De lever op til kravene i certificeringsbekendtgørelsen i forhold til tilbud om specialundervisning, og er certificeret og godkendt af Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK). Enkelte skoler har også specialklasser tilknyttet.
De elever, som modtager specialpædagogisk støtte på steinerskoler, er i gennemsnit 5,5% (2025)*, og for grundskoler generelt (folkeskoler og frie skoler) er tallet 3,1% (2,9% for folkeskoler og 3,8% for frie skoler) (2024). Se mere her.
En undersøgelse foretaget af VIVE fra 2024 viser, at skoler og kommuner bruger forskellige opdelingsnøgler til denne gruppe af børn, og at både kommunens fagfolk og skoler ser støttebehov og definitioner af ‘børn med særlige behov’, som forskellige, hvilket kan gøre det svært for både forældre og professionelle at navigere i. Dette forekommer især svært, når synet på, hvordan elevernes hjælpes bedst, bevæger sig i et spænd mellem et fællesskabs- og individorienteret fokus, alt efter hvad man tror på virker bedst, jf. om det er barnet, der skal ændre adfærd eller støttes til at fungere i fællesskabet, eller om det er rammerne, der skal ændres, så barnet bedre kan indgå i fællesskabet. Forskere peger på fordele og ulemper ved både individualiserede og mere fællesskabsorienterede tilgange. Et felt, som relaterer sig til børnesyn, som forskere, politikere og fagfolk helt aktuelt diskuterer i alle medier. En debat, som er væsentlig, men som ikke altid er hjælpsom for dem, der skal finde de bedste løsninger for barnet i skolefællesskabet.
Undersøgelsen peger samtidig på, at lærerne vurderer støttebehovet til 23,4% af alle elever i en almenklasse i folkeskolen. Derfor er det er det relevant at se på, hvor mange elever skolerne har inklusive de børn, som modtager inklusionsstøtte under 9 timer i almenundervisningen. Se mere her.
Inklusionsstøtte til børn med særlige behov i steinerskoler
Elever, som modtager inklusionsstøtte, kan henføres til flere forskellige årsager og kan være centreret omkring et bestemt fag, være et forløb i en kortere periode, i løbet af et skoleår eller i løbet af skoletiden. Hyppigt forekommende støttebehov er bl.a. hjælp til at overskue og organisere opgaver, til faglig deltagelse, til læsning, skrivning og regning, til at fastholde koncentrationen om undervisningen samt til at blive en aktiv del af gruppearbejde. Det kan også være omlægning af timer i skemaet i forbindelse med en belastning i hjemmet eller en periode med ekstra timer for at give eleven et fagligt løft.
Elever, som modtager inklusionsstøtte på steinerskolerne, udgør i gennemsnit 12% (2025) Gennemsnitstallet for grundskoler er 14,5% i denne kategori. Se mere her.