VIDSTE DU?

At julebasaren på landets steinerskoler er en gave fra forældrene?
På steinerskoler er julebasaren en fast tradition, som hvert år opstår ud af forældres og elevers engagement og frivillige kræfter til glæde for alle på og omkring skolen. Der knytter sig en ganske særlig stemning til en steiner-julebasar med dens salgs- og madboder, musik, værksteder og elevoptrædener, og derfor kommer der altid mange besøgende udefra. Tusindvis har været forbi en julebasar på en af landets steinerskoler siden 1950, hvor den første steinerskole åbnede. Mange tidligere elever, forældre og ansatte lægger også vejen forbi for at opleve den velkendte tradition og hilse på gamle skolekammerater, forældre, lærere, elever og kolleger.

Julebasaren er forældrenes gave til skolen og løftes i samskabelse ved forældres, elevers og medarbejderes indsats. Det styrker hele skolens fornemmelse af fællesskab og kan samtidig økonomisk bidrage til at særlige ønsker til undervisningen og skolen kan opfyldes.
I månederne op til julebasaren er engagerede forældre i gang med planlægning og forberedelse af basaren og mødes for at lave forskellige håndarbejder til salgsboderne og få styr på alt det praktiske. Ude i hjemmene er flere også i gang med sysler året rundt, fordi de gerne vil levere fine ting til salgsboderne. Her er bedsteforældre flittige bidragsydere.
Ud over at optræde på skolens scene med forskellige indslag, er eleverne oftest også involveret i basaren i forberedelserne eller på dagen. Hvor de ældste klasser kan få større selvstændigt ansvar fx for en bod eller ved organisere aftenens elevbårne julecabaret, kan de yngste deltage i andre og mindre opgaver. Det styrker fællesskabet omkring skolen, at alle har en rolle i at bidrage med en brik til det store puslespil, som det er at stable en julebasar på benene.

I ugerne inden julebasaren intensiveres forberedelserne. Indslag skal øves og finpudses, de sidste ting til salgsboderne skal færdiggøres, mad skal laves, kager skal bages, og boder og skole skal pyntes op. Denne tid bærer præg af forventningens glæde – og selvfølgelig også travlhed. Og selv om der for mange er opgaver at udføre også på selve dagen, så sænker der sig alligevel en ro og stolthed over at være en del af dette, som kommer så mange til glæde, og hvor man kan vise sin skole frem på en ganske særlig måde.
Alle interesserede og venner af skolerne er velkommen til at besøge en julebasar og være en del af den særlige stemning, der for tusindvis er begyndelsen på julen. På julebasaren syder og bobler det af liv overalt, og både ude og inde kan man opleve natur, håndværk, kunst og musik, som også elevernes dagligdag er fyldt med.

Del indlægget