At adventsspiral/-have er noget, de allerfleste steinerskoler og mange -børnehaver afholder i starten af adventstiden, og at også mange andre institutioner og foreninger har taget den smukke og stemningsfulde tradition til sig. En tradition, der ligesom Lucia-optoget handler om at tænde lys i mørket og hente den kraft i lyset, som skal bære os igennem den mørke vintertid. I adventsspiralen-/haven gøres det individuelt i fællesskabet.

Det er lidt forskelligt fra skole til skole og fra børnehave til børnehave, hvilke traditioner man har for afholdelse af adventsspiral/-have, men i store træk foregår det således:

I lokalet, som på skolerne ofte er skolens sal, er gulvet pyntet op med en stor spiral, som er lavet af grangrene. I spiralens centrum står et stort stearinlys, som lyser det ellers mørklagte rum svagt op. Mens der bliver spillet stille julemusik, går børnene/eleverne en og en eller to og to igennem spiralen med et lys, der endnu ikke er tændt. Når de kommer til spiralens centrum, tænder de deres lys ved det store lys og stiller deres nu tændte lys i spiralen. Efterhånden som alle får tændt og placeret deres lys jævnt fordelt i spiralen, lyser rummet smukt op i mørket. Herefter sidder man stille sammen omkring spiralen og synger måske også et par julesalmer, inden man i stilhed forlader rummet sammen. Adventsspiralen/-haven er et billede på, at det enkelte menneskes bidrag er betydningsfuldt for fællesskabet i den store sammenhæng. Vi lyser i os selv, men sammen kan vi lyse stærkere!

Selv om det er en tradition, man gør sammen, så står den enkeltes oplevelse den enkelte frit for. For nogen, er den en indgang til julemåneden med inderlighed og højtidelig stemning, for andre et øjebliks pause i en travl julemåned med granduft, lys og julemusik, for andre igen en meditativ eller spirituel oplevelse.

Mange, som kender og har oplevet denne tradition, forbinder den med en særlig stemning, som de ser tilbage på og/eller frem mod med hjertevarme.