Ja, det gør de. Det kan lyde banalt, men det er også basalt. Når børnene leger i naturen og skoven, og bruger deres fantasi, opstår lege. Og i legene indgår de forhåndenværende materialer f.eks. træpinde, som kan udfylde mange forskellige roller i legene.

Nogle gange bliver træpindene forarbejdet sammen med de voksne, f.eks. snittet og poleret til særlige formål. Det kan være en knage at hænge noget på, en pind til en kæphest, eller mere målrettet i sløjdundervisningen i de ældre klasser, hvor træpinde f.eks. skæres og snittes i bestemte mål og sættes sammen til en taburet med flettet sæde. På den måde skabes der sammenhæng mellem naturen, barnet og den udvikling, der sker på tværs af dagtilbuds- og skoleforløb.

Det handler om at anvende de naturmaterialer, som er tilgængelige, og som man som barn umiddelbart kan forbinde sig med via sine sanser i den frie leg. Det handler også om forvandling af overfladetekstur, duften af træ og overskuelige forarbejdningsprocesser, samt glæden ved selv at have skabt noget med sine hænder. De voksnes nærvær kan bidrage til at børnene støttes i opdagelsen af menneskets forbindelse til naturens fænomener.

Professor, eventyrer og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev peger på, at forskning viser, at vi får det bedre og eventuelt lever længere, hvis vi hører rindende vand, vind i trækronerne og en knitren fra bål. – Vi kan fortrylles af vores omgivelser og af naturen. Vi kan endda fortrylles af en pind, der ligger i græsset eller på jorden. Og naturens evne til at tryllebinde os er ikke noget, vi skal grine af, men i stedet bruge aktivt til at bevare naturen omkring os, mener direktøren. “Se min pind – er den ikke flot”, Kulturen DR P1, 22. august 2024

Læs også: Vidste du, at der arbejdes med naturdannelse i både dagtilbud og skoler?