Hvorfor er praksisfaglighed et vigtigt element på steinerskoler?
Steinerskoler har en mangeårig tradition for at arbejde med den praktiske dimension i fagene. Dels gennem en bred fagpakke med kunstnerisk-musiske, håndværksmæssige og boglige fag og dels gennem tematisk undervisning, der danner en solid basis for et praktiskfagligt element i undervisningen. Det handler om at stille mange forskellige platforme til rådighed for læring og om at engagere hele mennesket i læringsprocessen, og så handler det om at skabe nysgerrighed og interesse for den verden, eleverne skal tage del i.
Eksemplerne er mange: Når man arbejder fra ’billede til bogstav’ i 1. klasse via fortællinger og tegninger frem mod det enkelte bogstav, tager man udgangspunkt i elevens indre billeder, som bogstavet (konceptet) kan udledes af. Når man udfører musikalske aktiviteter som bindeled mellem undervisning på de første klassetrin i en vekselvirkning mellem sang, fløjtespil og bevægelse. Eller arbejder med tabeller, hvor hele kroppen aktiveres, bygger en vægt for at forstå vægtstangsprincippet eller måler skolegården op med sine fødder som instrument. Eller når grammatikbegreber indøves til et skuespil med rekvisitter, som opføres for hele skolen.
Senere i skoleforløbet tager man i mange fag udgangspunkt i fænomenologisk undervisning, hvor begreber og forsøg iagttages med et kritisk-undrende blik. Fænomener, som vi måske tager for indlysende, men som gennem eksperimenter, undersøges og analyseres før de vurderes og fører til konklusioner. I nogle tilfælde udledes teorier, i andre tilfælde udledes sammenhænge, som kan give en ny forståelse. At arbejde i sådanne processer igen og igen, fører i de ældste klasser frem til en læringsproces, hvor læreren kan fremstille en problemstilling, hvorefter eleverne selvstændig kan tilrettelægge og arbejde i en afklaring og forståelse og måske endda skabe noget nyt. Teori og begreber bliver dynamiske og ikke statiske, og selve forståelsen bliver en ahaoplevelse for eleven ud fra de læringsrammer, læreren har sat op. Med denne tilgang stimuleres nysgerrighed og indre motivation for at lære mere, når eleverne oplever at stå på grænsen, mellem det de ved, og det de endnu ikke ved.
Praksisfaglighed handler også om at introducere undervisning baseret på elevernes erfaringer – at arbejde med introduktion af et emne med lavt fagligt tærskelniveau, hvor intet er forkert, og alles erfaringer tæller. Og hvor emnet udvider sig undervejs til forskellige niveauer med mulighed for yderligere læringspotentiale for de dygtigste elever. Det handler dybest set om differentieret undervisning, at den enkelte elev kan spejle sig og finde mening i undervisningen og dermed få lyst til at lære mere – også i fag som kan være vanskelige at tilegne sig.
Med det aktuelle fokus på praksisfaglighed i samfundsdebatten, bidrager steinerskoler allerede med relevante erfaringer fra mange års undervisning. Steinerskolerne har deltaget i flere møder med skoleforvaltninger og efterskoler om netop dette tema.
Tidligere elever fremhæver da også igen og igen, hvordan undervisningen i deres skolegang har bidraget til en anden forståelse af at se fænomener i sammenhæng:
”Jeg er jo civilingeniør og arbejder til daglig med teknik. Men i modsætning til mange af mine fagfæller ser jeg nok de tekniske løsninger i en noget bredere sammenhæng. Lad mig forsøge at forklare. For en tekniker er der altid en “bedste” løsning til et givent problem. Men virkeligheden består jo af mange andre forhold end teknik. Derfor er den “bedste” løsning jo ikke altid den “bedste-bedste” løsning, om jeg så må sige. Der indgår også politik, økonomi, sociale sammenhænge, timing og alt muligt andet i et hvert spørgsmål – også i de spørgsmål, der umiddelbart ser tekniske ud.
I naturvidenskaberne er man ofte meget hurtig til at enes om en årsagsforståelse, men ofte rummer den ikke hele sandheden. Og netop den viden, at tingene ikke er sort/ hvide, har jeg helt sikkert fået med mig fra min Steinerskolegang, der jo helt grundlæggende repræsenterede en alternativ verdensforståelse.’ Rune Asmussen, tidligere elev fra steinerskole, afdelingschef, Veje og bygninger i kommune. (’Leve Helheden, en interviewbog af Thomas Uhrskov, 2013)
’Det var ikke svært, for på skolen havde jeg jo lært tingene på en måde, som jeg forstod. Det er jo noget mere lærerigt at skrive hele regnestykket: “2 + 2 = 4” end blot at skulle skrive resultatet i et fortrykt felt. Det kom mere ind under huden på mig, når jeg skulle skrive det hele. Det kom til at hænge sammen. Det er vel det, der er forskellen mellem teori og praksis. Når Louis Rasmussen tænker tilbage på tiden i kommuneskolen undrer han sig over, at tabellerne var trykt på bagsiden af kladdehæftet. Så kunne man kigger derom, og få resultatet. Resultatet var det vigtige. På steinerskolen var det mindst lige så vigtigt at skrive hele regnestykket ned og farvelægge tallene. Måske er det derfor, jeg i dag er bedre til at se muligheder. Bedre til at se hele billedet! Bedre til bare at gøre noget! Måske fordi jeg forstår sammenhængen!’ Louis Rasmussen, tidligere elev på steinerskole, gartner (’Leve Helheden, en interviewbog af Thomas Uhrskov, 2013)
Hvorfor er praksisfaglighed et vigtigt element på steinerskoler?
Steinerskoler har en mangeårig tradition for at arbejde med den praktiske dimension i fagene. Dels gennem en bred fagpakke med kunstnerisk-musiske, håndværksmæssige og boglige fag og dels gennem tematisk undervisning, der danner en solid basis for et praktiskfagligt element i undervisningen. Det handler om at stille mange forskellige platforme til rådighed for læring og om at engagere hele mennesket i læringsprocessen, og så handler det om at skabe nysgerrighed og interesse for den verden, eleverne skal tage del i.
Eksemplerne er mange: Når man arbejder fra ’billede til bogstav’ i 1. klasse via fortællinger og tegninger frem mod det enkelte bogstav, tager man udgangspunkt i elevens indre billeder, som bogstavet (konceptet) kan udledes af. Når man udfører musikalske aktiviteter som bindeled mellem undervisning på de første klassetrin i en vekselvirkning mellem sang, fløjtespil og bevægelse. Eller arbejder med tabeller, hvor hele kroppen aktiveres, bygger en vægt for at forstå vægtstangsprincippet eller måler skolegården op med sine fødder som instrument. Eller når grammatikbegreber indøves til et skuespil med rekvisitter, som opføres for hele skolen.
Senere i skoleforløbet tager man i mange fag udgangspunkt i fænomenologisk undervisning, hvor begreber og forsøg iagttages med et kritisk-undrende blik. Fænomener, som vi måske tager for indlysende, men som gennem eksperimenter, undersøges og analyseres før de vurderes og fører til konklusioner. I nogle tilfælde udledes teorier, i andre tilfælde udledes sammenhænge, som kan give en ny forståelse. At arbejde i sådanne processer igen og igen, fører i de ældste klasser frem til en læringsproces, hvor læreren kan fremstille en problemstilling, hvorefter eleverne selvstændig kan tilrettelægge og arbejde i en afklaring og forståelse og måske endda skabe noget nyt. Teori og begreber bliver dynamiske og ikke statiske, og selve forståelsen bliver en ahaoplevelse for eleven ud fra de læringsrammer, læreren har sat op. Med denne tilgang stimuleres nysgerrighed og indre motivation for at lære mere, når eleverne oplever at stå på grænsen, mellem det de ved, og det de endnu ikke ved.
Praksisfaglighed handler også om at introducere undervisning baseret på elevernes erfaringer – at arbejde med introduktion af et emne med lavt fagligt tærskelniveau, hvor intet er forkert, og alles erfaringer tæller. Og hvor emnet udvider sig undervejs til forskellige niveauer med mulighed for yderligere læringspotentiale for de dygtigste elever. Det handler dybest set om differentieret undervisning, at den enkelte elev kan spejle sig og finde mening i undervisningen og dermed få lyst til at lære mere – også i fag som kan være vanskelige at tilegne sig.
Med det aktuelle fokus på praksisfaglighed i samfundsdebatten, bidrager steinerskoler allerede med relevante erfaringer fra mange års undervisning. Steinerskolerne har deltaget i flere møder med skoleforvaltninger og efterskoler om netop dette tema.
Tidligere elever fremhæver da også igen og igen, hvordan undervisningen i deres skolegang har bidraget til en anden forståelse af at se fænomener i sammenhæng:
”Jeg er jo civilingeniør og arbejder til daglig med teknik. Men i modsætning til mange af mine fagfæller ser jeg nok de tekniske løsninger i en noget bredere sammenhæng. Lad mig forsøge at forklare. For en tekniker er der altid en “bedste” løsning til et givent problem. Men virkeligheden består jo af mange andre forhold end teknik. Derfor er den “bedste” løsning jo ikke altid den “bedste-bedste” løsning, om jeg så må sige. Der indgår også politik, økonomi, sociale sammenhænge, timing og alt muligt andet i et hvert spørgsmål – også i de spørgsmål, der umiddelbart ser tekniske ud.
I naturvidenskaberne er man ofte meget hurtig til at enes om en årsagsforståelse, men ofte rummer den ikke hele sandheden. Og netop den viden, at tingene ikke er sort/ hvide, har jeg helt sikkert fået med mig fra min Steinerskolegang, der jo helt grundlæggende repræsenterede en alternativ verdensforståelse.’ Rune Asmussen, tidligere elev fra steinerskole, afdelingschef, Veje og bygninger i kommune. (’Leve Helheden, en interviewbog af Thomas Uhrskov, 2013)
’Det var ikke svært, for på skolen havde jeg jo lært tingene på en måde, som jeg forstod. Det er jo noget mere lærerigt at skrive hele regnestykket: “2 + 2 = 4” end blot at skulle skrive resultatet i et fortrykt felt. Det kom mere ind under huden på mig, når jeg skulle skrive det hele. Det kom til at hænge sammen. Det er vel det, der er forskellen mellem teori og praksis. Når Louis Rasmussen tænker tilbage på tiden i kommuneskolen undrer han sig over, at tabellerne var trykt på bagsiden af kladdehæftet. Så kunne man kigger derom, og få resultatet. Resultatet var det vigtige. På steinerskolen var det mindst lige så vigtigt at skrive hele regnestykket ned og farvelægge tallene. Måske er det derfor, jeg i dag er bedre til at se muligheder. Bedre til at se hele billedet! Bedre til bare at gøre noget! Måske fordi jeg forstår sammenhængen!’ Louis Rasmussen, tidligere elev på steinerskole, gartner (’Leve Helheden, en interviewbog af Thomas Uhrskov, 2013)