At arbejde med sine hænder har en vigtig plads i steinerskolers fagrække og faglige aktiviteter. Det er der flere årsager til. Det handler om, at eleverne oplever begejstring og respekt for det, som andre har skabt, og så handler det om at få erfaringer med, hvad vi kan mestre med vores hænder. Det er med hænderne, at vi griber omgivelserne og kan skabe noget ud af egen handlekraft. Samtidig har håndens arbejde en social dimension, fordi det arbejde, vi udfører med vores hænder, oftest bliver mere til gavn for andre mennesker end for os selv. For børn og unge, der er på vej til at finde deres plads i verden, kan det give en indre sikkerhed og tro på livet, når de oplever, hvad de selv kan skabe med deres hænder, en følelse af, at andre har brug for deres bidrag i den sociale orden. På den måde er det gennem hænderne eller i handling, at vi stiller os til rådighed for andre, og gennem arbejdet med håndværk, kan børn og unge opleve at tage meningsfuldt del i verden, og det samfund de skal vokse ind i. 

’I steinerskolen får alle erfaring med håndværksfag på egen krop. Hvad det vil sige at smede sin egen kniv, at sy sin egen skjorte, at malke en ko, at samle kartofler, at snedkerere et bord eller lave en skulptur af sten. Det giver indlevelse i og forståelse af det praktiske liv. Det giver livskundskab. Det er godt for vores fælles samfund og en vigtig impuls til at imødegå polarisering i det sociale hierarki.’ Citat Per Madsen, håndværkslærer på steinerskoler (’Jeg skuer ud i verden – en antologi om steinerskoler’ Steinerskolerne, 2020) 

Håndværksfag i steinerskoler favner bredt, fra strikning af en kat eller dukke i 1. klasse til at der bygges et rigtigt hus i 3. klasse, og senere gælder det keramik, varm- og koldsmedning, læderarbejde, kobberdrivning, sølv- og bronzestøbning, skosyning, vævning og plasticering (formgivning) af skulpturer i de ældste klasser. Det er forskelligt fra skole til skole, hvilke håndværk der er tradition for, men alle elever får erfaring med håndværksfag på egen krop. 

Et vigtigt element i undervisningen er også, at eleverne oplever begejstring og respekt for det, de skaber med deres hænder, og for det, som andre har skabt før dem. Godt håndværk kan være kunst, og kunst er ofte godt håndværk. Eleverne får lov til at opleve denne sammenhæng, som kræver kunnen, færdigheder og håndværksmæssige evner. 

Håndværk eller ’craft’ har også i de senere år været i fokus i dansk forskning i ‘Craft-psykologi’. Den viser, hvordan arbejdet med håndværk bidrager til øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og fokus, mening, overblik i komplekse problemstillinger og stimuli af hjernen jf. CRAFT-PSYKOLOGI (bog) Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk 2. redigering med nye kapitler Forfatter: Anne Kirketerp – Forlaget Mailand (forlaget-mailand.dk)

Selvom det ikke er det primære formål, så bidrager håndværksfagenes centrale plads i fagrækken i steinerskoler naturligvis også til, at eleverne kan træffe mere kvalificerede uddannelsesvalg, når de forlader skolen. Ca. 19 % af eleverne fra Steiner HF har søgt videre til en erhvervsuddannelse jf. følgeforskningen for Steiner HF. Læs mere her: Steiner HF – hvordan er det gået? (steinerskoler.dk)