Er steinerskoler specialskoler for elever med udfordringer og indlærings- vanskeligheder?

Nej. 

Steinerskoler er ikke specialskoler. I steinerskoler optages og undervises børn med mange forskellige forudsætninger og evner på samme måde som i folkeskolen og på andre friskoler. 

Hver elev optages efter en grundig samtale, hvor forældre, elev og lærere sammen ser på om skoletilbuddet er det rette, og om der er behov for, at skolen stiller særlig støtteforanstaltninger til rådighed for eleven. Steinerskoler er ikke det rette tilbud for alle, og nogle børn og unge har brug for et andet skoletilbud, der på anden og bedre vis kan imødekomme de behov, eleven og forældrene har. Derfor er det vigtigt, at den indledende samtale kommer grundigt omkring gensidige forventninger og de eventuelle særlige udfordringer, som eleven aktuelt har. 

Steinerskoler har en mangeårig tradition for at undervise i boglige færdigheder, som står-mål med folkeskolens faglige niveau. Herudover lægges der vægt på og tilskyndes til udvikling af håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Skolerne har gennem tiden oplevet, at børn med mange forskellige læringsbehov trives godt i det faglige miljø, som pædagogikken tilbyder. Derfor rummer de af og til børn, der har svært ved at trives i andre typer af læringsmiljø. 

Børn med særlige behov får støtte i klassen eller individuelt, afhængigt af hvad der kan støtte deres faglige og sociale trivsel bedst. Arbejdet med at finde den rette støtte sker i et samarbejde mellem hjem og skole og i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt i samarbejde med kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). 

Skoletiden forløber over mange år, og det er ikke altid, at forældre og professionelle ved skolestart kan se, hvilke særlige udfordringer, en elev kan møde undervejs. Der kan derfor også opstå behov for en revurdering af, om steinerskolens tilbud fortsat er det rette. En sådan vurdering sker med inddragelse af både elevens, forældrenes og skolens perspektiv og ofte også med hjælp fra kommunens psykologisk-pædagogiske rådgivning (PPR). 

Nogle steinerskoler er certificeret som profilskole. De lever op til kravene i certificeringsbekendtgørelsen i forhold til tilbud om specialundervisning, og er certificeret og godkendt af Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK). Enkelte skoler har også specialklasser tilknyttet. 

Der findes en række helsepædagogiske tilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser, der også tager udgangspunkt i steinerpædagogikken. Disse institutioner fungerer under en anden lovgivning end steinerdagtilbud og -skoler. 

Del indlægget