Ja og nej. 

Lidt ligesom at man på mange arbejdspladser anvender personlighedstest som et af sine værktøjer til bedre at forstå medarbejdere, kan ’De fire temperamenter’ indgå i arbejdet med en børnegruppe. En forståelse ud fra temperamenterne indgår aldrig alene, når faglige observationer og drøftelser af børns situation og adfærd vurderes, men kan være et supplement til relevante redskaber, der bidrager til det samlede helhedsbillede af barnet eller interaktionen i børnegruppen. 

Steinerpædagogikken er optaget af at møde børn, dér hvor de er, og sådan som de til enhver tid er. Den retter sig mod børns behov for at udvikle sig og skabe indre motivation for lysten til at lære. Samtidig finder udvikling og læring sted i en social verden, hvor børns interaktion med og relationer til hinanden og de voksne har afgørende betydning. For lærere og pædagoger er den fornemste opgave, at give børnene mulighed for at udvikle de potentialer de har for at lære og afhjælpe de forhindringer denne udvikling kan møde på vejen. Derfor er det også vigtigt, at pædagoger og lærere bruger tid på at iagttage og handle, både når det gælder det enkelte barn og børnegruppen som helhed. 

I steinerpædagogisk praksis trækkes der på mange forskellige redskaber til at forstå og støtte læringsmiljøet, så alle børn trives bedst muligt. Her hentes inspiration både fra Rudolf Steiners værk og andre – herunder nyere empirisk forskning. Primært anvendes der værktøjer som f.eks. kontekstafklaring, behovsunderstøttende didaktik, stilladsering* af undervisningen og konflikthåndtering i arbejdet med det enkelte barn i børnegruppen. 

Mange børn oplever en følelsesmæssig genkendelse af egne eller andre børns adfærd eller karaktertræk i fortællinger som Pippi Langstrømpe eller Emil fra Lønneberg. En genkendelse, der både kan vække kærlig forståelse for kammerater og oplevelsen af selvindsigt. Mange steinerskoler bruger fortællingen om ’de fire regnebrødre’, som med hver deres farve og regneart repræsenterer et af de fire temperamenter. Bror rød holder af at dele (koleriker, dividende), bror grøn lægger til (flegmatiker, addition), bror gul holder af at gange op (sangvinikeren, multiplikation) og bror blå trækker fra (melankolikeren, reduktion). En fortælling, der med en god portion humor giver eleverne mulighed for at huske regnearterne bedre gennem deres forestillingsevner og få en forståelse for, at der er brug for dem alle fire, hvis matematikken skal give mening. 

Læren om de fire temperamenter (melankolikeren, sangvinikeren, kolerikeren og flegmatikeren) går helt tilbage til antikkens Grækenland, og har siden kunne genfindes i kunsten og fortællinger (eks. Albrecht Dürers maleri ’Melankolia’ 1514, Shakespeares karakterer Hamlet (melankoliker) og Lady Macbeth (koleriker), Carl Nielsens symfoni ’De fire temperamenter’, (1901-1902), A.A. Milnes ’Peter Plys’ (1926-1931), Lars von Triers film ’Melancholia’, 2011 m.fl.). 

*) Stilladsering er den proces eller det produkt, der gør eleven i stand til at nå et mål, løse et problem eller færdiggøre en opgave, som eleven ikke ville have været i stand til at gøre uden støtte fra andre personer eller værktøjer (https://emu.dk/sites/default/files/2018-10/Opgavedidaktik%20og%20stilladsering.pdf)