Hvordan er trivslen på steinerskoler?
Trivslen på steinerskoler er generelt høj. Det har talrige undersøgelser gennem årene kunnet bekræfte.
Steinerpædagogik er optaget af at styrke elevernes indre motivation for at lære og støtte børns og unges aldersmæssige udvikling i den sociale verden, som elevgruppen og lærerne udgør i skolen. Her tilstræbes et trygt læringsmiljø, hvor der arbejdes aktivt med elevernes interaktion og relationer til hinanden. Trivsel, både socialt, fagligt og personligt, er afgørende for alle børn og unge, så de kan gå ud i verden med livsduelighed og tro på sig selv og egne evner.
De mange forskellige praktiske og teoretiske fag og faglige aktiviteter bidrager til, at eleverne i deres skoletid kan opleve en alsidighed af hinandens og egne styrker og udfordringer. En række af de kunstneriske og praktiske fag såsom f.eks. musik, støtter også den sociale oplevelse af at kunne lykkes, når man arbejder sammen, og at der både er brug for førsteviolin, cello og kontrabas, for at en klang kan skabes.
Dette betyder ikke, at mistrivsel og mobning ikke opstår i steinerskoler. Som på alle andre skoler, og især i de senere år, har vi også i steinerskoler oplevet en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives, og trods velafprøvede forebyggende indsatser oplever børn desværre også mobning. Det tager skolerne alvorligt, og alle skoler har antimobbestrategier og indsatser at gribe til, hvis der er optræk til eller opstår mobning i fællesskabet af børn og unge.
Alle skoler opfylder lovkrav vedrørende UMV (undervisningsmiljøvurderinger), udfører trivselsundersøgelser og har aktive antimobbestrategier og tilknyttede handle- og opfølgningsplaner. Mange skoler har uddannede trivselsmedarbejdere, og samarbejdet i tilfælde af situationer med mobning omfatter både eksterne konsulenter og eksperter, kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning, Børns Vilkår m.fl.
Undervisningsmiljøundersøgelser fra skoleåret 2023/2024 på danske steinerskoler (grundskoler) viser på seks spørgsmål følgende svarfordeling:
Svarene stammer fra trivselsundersøgelser udført indenfor de sidste 2 år på 9 ud af 14 steinerskoler. Trivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger er et lovkrav og skal gennemføres min. hvert 3. år. Trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger kan findes på de enkelte skolers hjemmesider.
Elevtrivselsundersøgelser fra årene 2018-2023 for hf-eleverne viser, at elevernes trivsel på alle parameter ligger højere for elever på Steiner HF end landsgennemsnittet:
Følgeforskningen på Steiner HF kunne bekræfte disse tal i undersøgelsen af de 3 første årganges oplevelse på udvalgte spørgsmål.
Forskerne bag undersøgelsen peger på rummelighed og åbenhed, som en del af årsagen til at mange oplever høj trivsel på Steiner HF:
’Det bør vække til eftertanke, at eleverne på Steiner HF oplever at trives godt.(…) Når der ses nærmere på, hvad de unge pointerer, er der tale om en substans, som har bud til alle ungdomsuddannelser. Det gælder det forhold, at der er plads til, at eleven selv får kontrol over situationen (mestringskompetence) –nogle gange på egen hånd, andre gange med støtte eller stilladsering fra lærerne. Det burde også inspirere andre ungdomsuddannelser, at det på Steiner er lykkedes at motivere eleverne til at holde ved og at lære nyt.’
Og:
’Nogle fremhæver Steinerskolens rummelighed som den væsentligste grund til, at de foretrak at gå på Steiner. Med rummelighed menes flere ting. Det er værd at bide mærke i nogle gennemgående træk. For det første har langt de fleste unge oplevet at blive mødt med åbenhed blandt klassekammeraterne og lærerne. De deltager efter egen opfattelse i et skolemiljø, hvor der ikke larmes og mobbes, men derimod er ro til fordybelse og tid til at finde sig selv i en meningsfuld tilværelse. For det andet henviser de igen og igen til den brede fagrække, i særdeleshed de kreative fag. For det tredje fremhæver de unge, at der skabtes et sammenhold og fællesskab, som de ikke havde erfaret tidligere.’ (’Evaluering af Steiner HF’, Aarhus Universitet, DPU, Jensen, Brodersen & Hansen, 2023)
Læs mere her: Steiner HF – hvordan er det gået? (steinerskoler.dk)
*(’Didaktisk analyse af Rudolf Steinerskolers læringspraksis’, Boding, Kjeldsen og Jensen, DPU/AAU, 2015; ETU 2019-2023 Steiner HF, Uddannelsesstatistik.dk, UVM 2023/2024; ’Evalueringsrapport Steiner HF’, Kjeldsen, Jensen, Brodersen og Hansen, DPU/AAU, 2023).