I slutningen af det 19.- og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor samfundet i Europa var mindre sekulært end i dag, var overbevisningen om tilværelsens åndelige betydning lang mere udbredt end i dag. En åndelig dimension gav håb og kraft til at udvikle samfundet positivt og overvinde den massive nød, som herskede i tiden efter industrialiseringen og krigen. Steiners arbejde var baseret på forestillingen om en åndelig dimension hos det enkelte menneske og i relationen til andre og verden. En dimension, som ifølge ham kunne udvikles gennem individuelt arbejde på at skabe mere omfattende indsigter i åndelig viden. Ved at udvikle denne viden ville man kunne hjælpe mennesker i hele samfundet med at finde løsninger på de problemer, som den moderne verden stod og også i dag står over for. 

Dette førte til hans udvikling af antroposofien, som er en ’åndelig filosofi’, der støtter udviklingen af personlig viden, åndelig vækst og socialt engagement. Det er ikke en religion eller et sæt overbevisninger, men en praksis til at udvikle selvindsigt og indsigt i verden. Der er ingen krav om at ‘tro’ eller følge et sæt specifikke regler. Det er en fri filosofi, som er åben for alle, og som hvert enkelt menneske kan fortolke og indarbejde i sin egen tro, og som afviser enhver sekterisk tilgang. Den er dybt personlig og individuel og giver som sådan mulighed for en lang række forskellige fortolkninger og anvendelser. 

Steiner tilbød gennem sit arbejde med antroposofien indsigter, der inspirerede til nye tilgange på mange områder af det moderne praktiske liv. Han samarbejdede med læger, terapeuter, landmænd, forretningsfolk, lærere, forskere og kunstnere, som opsøgte ham i stort tal for vejledning med hensyn til deres særlige kulturelle fagområder. Ud over udviklingen af waldorf-/steinerpædagogikken inspirerede han udviklingen af det biodynamisk landbrug, nye økonomiske og sociale modeller, arkitektur, antroposofisk medicin og en række andre initiativer, som findes i dag i Danmark og over hele verden.