Lærer eleverne ikke at læse i 1. klasse?
Jo, de fleste gør.
Steinerskoler har, som andre skoler, til formål at give eleverne en lyst til at lære, som de kan tage med sig ind i voksenlivet. Steinerskolerne introducerer læsningen langsomt gennem et grundigt billedligt og lydligt arbejde med bogstaverne. Når eleverne er fortrolige med bogstaverne, er de fuldt ud klar til at engagere sig i læsningen. Hvert barn bruger forskellig tid på at knække læsekoden.
På steinerskoler ønsker vi ikke at presse en udvikling igennem, så alle skal kunne det samme på samme tid. Menneskelig læring og udvikling er ikke nødvendigvis lineær eller målbar. Nogle elever vil tage initiativ til at lære at læse i en tidlig alder, andre har brug for længere tid. Denne forskellighed bør imødekommes, så længe det kommer naturligt fra barnet. Undervisning i bogstaver og læsning sker gennem en kunstnerisk tilgang med tegning, bevægelse og tale. Den kunstneriske proces engagerer børnene og styrker deres indre motivation for at lære, og i slutningen af 1. klasse skriver og læser de fleste børn sætninger og korte tekster. Denne grundige og kunstneriske tilgang til undervisning i læse- og skrivefærdigheder har vist sig at bygge en solid base for avanceret forståelse og ordforråd i de senere år. Elever med dysleksi (ordblindhed) profiterer også af denne metode, som understøtter gode hukommelsesstrategier (jf. Hukommelsesstrategier | Akademisk Forlag) og diagnosticeres typisk samtidig med børn i folkeskolen. De får også støtte fra læsevejleder og nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed.
Vi støder af og til på kritik, som bygger på en fordom om, at eleverne først lærer at læse senere i skoleforløbet på steinerskoler end i folkeskolen, og at man ikke stiller den rette støtte til rådighed for børn, der har svært ved at lære at læse. Det skyldes måske den lidt langsommere og mere grundige introduktion til bogstaverne, som skolerne praktiserer. En undersøgelse på danske steinerskoler i 2024 viser, at de fleste børn knækker læsekoden i 1. eller 2. klasse, og medmindre de har særlige udfordringer, såsom at være fonologisk usikre (evnen til at skifte fokus fra ordets betydning til ordets lydlige opbygning), så kan det ske i 3. klasse, som også er det tidspunkt undervisningen retter sig mod, at alle børn skal kunne læse. På den måde bliver den lidt langsommere tilgang ikke en hindring for, at børn med læsevanskeligheder får den rette hjælp. Skolerne anvender anerkendte redskaber og test til at støtte børn med læsevanskeligheder, og der samarbejdes med den kommunale psykologisk-pædagogiske rådgivning om og med familierne, når der er behov for det (jf. Undersøgelse af specialpædagogisk støtte i steinerskoler, 2024)
Lærer eleverne ikke at læse i 1. klasse?
Jo, de fleste gør.
Steinerskoler har, som andre skoler, til formål at give eleverne en lyst til at lære, som de kan tage med sig ind i voksenlivet. Steinerskolerne introducerer læsningen langsomt gennem et grundigt billedligt og lydligt arbejde med bogstaverne. Når eleverne er fortrolige med bogstaverne, er de fuldt ud klar til at engagere sig i læsningen. Hvert barn bruger forskellig tid på at knække læsekoden.
På steinerskoler ønsker vi ikke at presse en udvikling igennem, så alle skal kunne det samme på samme tid. Menneskelig læring og udvikling er ikke nødvendigvis lineær eller målbar. Nogle elever vil tage initiativ til at lære at læse i en tidlig alder, andre har brug for længere tid. Denne forskellighed bør imødekommes, så længe det kommer naturligt fra barnet. Undervisning i bogstaver og læsning sker gennem en kunstnerisk tilgang med tegning, bevægelse og tale. Den kunstneriske proces engagerer børnene og styrker deres indre motivation for at lære, og i slutningen af 1. klasse skriver og læser de fleste børn sætninger og korte tekster. Denne grundige og kunstneriske tilgang til undervisning i læse- og skrivefærdigheder har vist sig at bygge en solid base for avanceret forståelse og ordforråd i de senere år. Elever med dysleksi (ordblindhed) profiterer også af denne metode, som understøtter gode hukommelsesstrategier (jf. Hukommelsesstrategier | Akademisk Forlag) og diagnosticeres typisk samtidig med børn i folkeskolen. De får også støtte fra læsevejleder og nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed.
Vi støder af og til på kritik, som bygger på en fordom om, at eleverne først lærer at læse senere i skoleforløbet på steinerskoler end i folkeskolen, og at man ikke stiller den rette støtte til rådighed for børn, der har svært ved at lære at læse. Det skyldes måske den lidt langsommere og mere grundige introduktion til bogstaverne, som skolerne praktiserer. En undersøgelse på danske steinerskoler i 2024 viser, at de fleste børn knækker læsekoden i 1. eller 2. klasse, og medmindre de har særlige udfordringer, såsom at være fonologisk usikre (evnen til at skifte fokus fra ordets betydning til ordets lydlige opbygning), så kan det ske i 3. klasse, som også er det tidspunkt undervisningen retter sig mod, at alle børn skal kunne læse. På den måde bliver den lidt langsommere tilgang ikke en hindring for, at børn med læsevanskeligheder får den rette hjælp. Skolerne anvender anerkendte redskaber og test til at støtte børn med læsevanskeligheder, og der samarbejdes med den kommunale psykologisk-pædagogiske rådgivning om og med familierne, når der er behov for det (jf. Undersøgelse af specialpædagogisk støtte i steinerskoler, 2024)