Det gør de på mange forskellige måder og i et væld af variationer på den enkelte skole, i det enkelte fag eller i den konkrete sammenhæng, som læringen finder sted i. Samtidig er et fælles træk ved steinerpædagogisk praksis, at den støtter børn og unges indre motivation for at lære. Det sker gennem en undersøgende tilgang, der tager afsæt i børn og unges egen nysgerrighed og interesse for omgivelserne. 

I den tidlige barndom og de første skoleår er der stort fokus på, at barnets sanser kan udvikle sig i mødet med natur, bevægelse, fortællinger, musik og billeder. Det handler om først at styrke børns evne til at danne indre billeder og opbygge tillid til egen krop og sanser. At kunne gribe i verden, før den begribes. 

Senere i skoleforløbet møder eleverne efterhånden teorier og mere abstrakte tankegange. På den måde reduceres fænomener ikke til tørre fakta, som kan være svære at finde meningsfulde, og bogstaver og tal forbindes i deres introduktion med forestillingsevne på en måde, som understøtter gode hukommelsesstrategier. Netop denne tilgang til bl.a. læsning og skrivning støttes af viden, vi har i dag om hukommelse og læring (jf. Hukommelsesstrategier | Akademisk Forlag).

I alle fag sker der igennem skoleforløbet en udvikling fra det konkrete til det abstrakte. På ældre klassetrin arbejder man fænomenologisk fra observation og idegenerering til undersøgelse og videre til refleksion samt udledning af teorier og lovmæssigheder. 
I grundskolen formidler læreren oftest læringsindholdet mundtligt og gennem fortælling. Det stimulerer elevernes evne til at leve sig ind i andres perspektiv og til at identificere sig med lærestoffet, og dette styrker den indre motivation for at engagere sig i læringsprocessen. Eleverne bearbejder selv stoffet gennem genfortælling, skriftlighed, illustrationer eller øvelser tilpasset alderstrinnet. Gennem mange forskellige læringsformer får eleverne mulighed for at finde deres individuelle læringsvej og huske det lærte. Herudover kan narrative kompetencer ifølge forskning være med til at udvide børns ordforråd, fantasi og udtryksevne (jf. Tilværelsens fortællinger af Marianne Horsdal (hansreitzel.dk)). Kompetencer, der især er brug for i en tid, hvor børns motivation for at læse bøger er faldende pga. digitaliseringen.

For at lære må man kunne fordybe og koncentrere sig. Steinerskoler styrker og stimulerer barnets koncentration ved at have en skoledag, som altid begynder med det, der kaldes hovedfag. I hovedfagstimerne arbejder vi med periodeundervisning, så eleverne får tid til at fordybe sig i et bestemt emne i en længere periode ad gangen. Det er med til at styrke læringsprocessen, når man lader et emne hvile en periode og så tager det op igen for at arbejde videre med det. Fag og temaer for perioderne vender tilbage gennem skoleforløbet, så eleverne oplever deres egen udvikling i meningsfulde sammenhænge mellem fagene. 

På steinerskoler er kunst mere end de selvstændige kunstneriske fag som tegning, drama og musik. Kunstnerisk og håndværksmæssig bearbejdning af det teoretiske lærestof involverer mange sider hos eleven og gør, at stoffet tilegnes på en varieret og personlig måde. Målet er, at eleverne får en helhedsorienteret og alsidig undervisning, hvor øvelser i teori, kunst og håndværk er ligestillet og supplerer hinanden. Steinerskoler lægger vægt på at engagere hele mennesket gennem disse tre fagområder på alle klassetrin. En tilgang, der understøttes af nyere hjerneforskning og ’embodied learning’ jf. Læring med kroppen forrest af Kjeld Fredens (hansreitzel.dk).

Elever har i læringsprocesser brug for at øve, fejle, mestre og forsøge igen – kort sagt at sætte noget på spil. På steinerskoler er der rum for det i alle fag. Eleverne fremlægger ofte for de andre i klassen og optræder på skolens scene. De bliver dermed fortrolige med at vise noget for andre og med at overvære andre optræde. På den måde bliver øvelse, forsøg og mestring en selvfølgelig del af klassefællesskabet, og eleverne udvikler respekt og forståelse for egne og andres læreprocesser ved at opleve, at modenhed og kundskabsniveau er forskellige. Samtidig når eleverne ser yngre eller ældre elever optræde, kan de opleve, hvordan deres egen læring sættes i perspektiv i skoleforløbet. 

Helt grundlæggende er der tale om pædagogik og læring, hvor verden åbner sig for børnene, mere end den lukker sig i en bestemt retning. Hvor der skabes indre motivation, og hvor børn og unge lærer at lære.